Menneskene kommer til at anvende bønnens kraft
390. Uden at menneskene kommer til at anvende bønnens kraft, bliver der ingen fred i verden. Uden at de får denne forbindelse med Guddommen, vil krigen ikke ophøre. Det er ganske udelukket. Men det vil de også komme til at opleve, for man kan ikke regere en stat ved egen kraft. Ved egen kraft kan man ikke blive ved at leve som almindeligt menneske eller som et væsen, der har noget ansvar. Intet af det kan man blive ved at befordre ved egen kraft.
      De materielle kræfter, som man stoler på, om det er en formue eller det er andre menneskers venskab, det er forgængeligt. Man kan ikke stole på det, så længe det ikke er færdige mennesker, man er venner med. Men dem vrimler det jo ikke med på jorden. Der er en masse mennesker, der har en dejlig side, de har en godt udviklet kristusside, men den er ikke færdig. Der er mange ting, de ikke har erfaringer for, og derfor kan de komme til at fejle i visse situationer, komme til at misforstå en og derved blive ens uvenner. De får antipati og fjendskab imod en, ligegyldigt om man selv har været aldrig så fast. Det kan ske, sådan er verden.
      Men en ting er fast, det er venskabet med Gud, det er fast. Men hvordan skal man så få det venskab med Gud? Man havde det jo, dengang man var troende, dengang man gik i kirke og var glad for at høre præstens prædiken. Man havde ikke intellektualitet eller intelligens til at fornemme, at der ikke var logik i det, der blev sagt. Man gik ud fra kirken med en lykkelig stemning, det dejlige lys og den dejlige orgelmusik virkede opløftende. Men man var ikke klogere, da man gik ud af kirken. I dag ønsker man at blive klogere, det er visdom og forstand, man ønsker. Det er videnskab, man ønsker, og den bliver givet menneskene.
      Menneskene er ved at opdage, at krigen ikke er det rigtige. Der er ingen, der har lyst til krig. De er bange for krigen, men de føler sig tvungne til at kæmpe. De er bange for de andre, og de aner ikke, at det behøver man ikke at være. De aner ikke, at hvis man kendte Gud, hvis man var venner med Gud og følte, at man var ét med Gud, så var der ikke noget at være bange for, så søger man ikke at være bevæbnet med våben, sabler, bomber, langtrækkende raketvåben osv. Det behøver det kosmiske menneske ikke at forsvare sig med, for det kosmiske menneske ved, at det er intet forsvar. Det er at åbne portene for alt det onde, alle de lidelser, der overhovedet kan ramme en. Det er lige det modsatte af, hvad man skal gøre for at få fred.