Det faste punkt og det foranderlige
395. Det, vi kalder faste punkter, er jo ikke faste punkter. Jeg står godt nok her på et fast punkt, men alting er under bevægelse. Om en million år er der ikke noget af det, der ser sådan ud, som det gør nu. Da har det hele forandret sig, det er ikke fast. Men mit jeg er det samme. Deres jeg er det samme, det eneste, der er forandret, er bevidstheden og interessesfæren. Organismen er jo beregnet til at skulle lave noget helt andet, den må rette sig efter interessesfæren. Organismen bliver dannet efter de interesser, længsler og ønsker, vi har.
      Vi forstår nu, at dette jeg bag ved os kun er adskilt fra andre jeger ved den organisme, jeg er i, og ved min overbevidsthed. Overbevidstheden danner et slags skel. Inde i min overbevidsthed er mit jeg, og denne overbevidsthed danner ligesom dette skel, ved hvilket jeg bliver adskilt fra de andre. Overbevidstheden danner igen underbevidstheden, til hvilken vore åndelige legemer hører. Underbevidstheden danner jo dags- og natbevidstheden. Når vi er vågne, hører vort fysiske legeme til dagsbevidstheden. Når vi sover, hører den fysiske krop til vor underbevidsthed, for da er vi bevidste i den åndelige verden.
      Men vi er altså alle bundet til dette faste punkt, som arbejder igennem disse forskellige overbevidstheder og derved ned igennem de underbevidste legemer og ind i det fysiske legeme, som så igen kommer til at danne den fysiske verden. Det er altså Guddommens funktioner. Når nu vi forstår, at Guds jeg er det samme jeg som i alle de forskellige væsener, vi møder, forstår vi jo, at der er det samme element bag ved dem alle. Da det er jeget, der dirigerer disse legemer, er det hele Guds manifestationer. Vi siger nok, at det er Hansen og Jensen osv., men det er jo kun redskabet, der har det navn. Bagved eksisterer det evige væsen. Det kan ikke evigt hedde Jensen, det kan ikke evigt være i denne organisme, men det er evigt fremtrædende som en individualitet med et jeg, der er uadskilleligt fra Guddommens jeg.