Kristus og den fuldkomne væremåde
397. Således er Gud til stede i alle levende væsener, i alle øjne, enten de ser milde ud, eller de ser onde ud. Vi ser, at Kristi væremåde var fuldstændig på denne måde. Hvem så han ikke Gud i? Hvad sagde han ikke på korset? Vi må jo tage det konkrete tilfælde, der er sat frem.
      Man har ganske vist fundet på at lægge ham skældsord i munden. Det, at man siger, at han tog en svøbe og piskede folk, er noget, der er opfundet. Det er sådan noget, der altid vil opstå. Når noget laves i en mødding, er det ikke let at undgå, at der kommer snavs på det, selv om det er aldrig så guddommeligt. Sådan er det også gået her. Kristus har aldrig nogen sinde lavet en svøbe, han har aldrig nogen sinde kunnet tænke sig at gøre noget menneske fortræd, det kan det kosmisk bevidste menneske umuligt gøre. Det er ligesom dets hjerne skulle sprænges, hvis en sådan tanke kom ind i bevidstheden.
      Vi ser jo, hvordan han på korset i sine værste lidelser ikke engang blev irriteret. Vi så, hvordan det irriterede den ene røver, at han skulle hænge på korset. Kristus, der var Guds søn, måtte kunne gøre dem fri. Men vi ser, at Kristus er rolig, og han siger: "De vide ikke, hvad de gøre". Det kunne han sige, for den kraft havde han fået ved bønnen i Getsemane have. Der havde han fået denne hjælp. Han kunne sige: "De vide ikke, hvad de gøre". Det er jo det, verdenskulturen må baseres på. Et retsvæsen må baseres på en forståelse af, at alle de mennesker, det straffer og henretter, dræber og myrder, ikke ved, hvad de gør. Når man forstår det, vil man få en anden måde at beskytte sig imod de farlige tendenser i menneskene. Det må man jo beskytte sig imod, ligesom man beskytter sig imod farlige smitsomme sygdomme.