Menneskene må indrette sig efter naturen og livet
401. Men disse psykiske væsener, skytsenglene, kan ikke beskytte os imod alting, for så ville vi aldrig lære at blive selvstændige. De kan jo ikke beskytte os således, at der kommer stegte duer, som man siger, flyvende ind i munden på en. Der er et vist krav, som vi selv skal opfylde. Vi skal gøre, hvad vi selv kan for at skabe vor lykke. Der, hvor vi ikke magter det, kan vi få hjælp. Det kan jo ikke nytte noget, at man beder til Gud om, at ingen skal bryde ind og stjæle, og samtidig lader man døren stå åben for en hel masse mennesker, der har sådanne tendenser. Man skal da først og fremmest låse sine døre. Det er der jo ikke nogen synd i.
      Der er mennesker, der tror, at Gud laver en masse mirakler. Der er mennesker, der tror, at jeg ikke kan blive forkølet. "Kan De blive forkølet?", siger de. De kan ikke forstå, at når jeg bliver våd på fødderne eller går ude i tåge ligesom andre mennesker, får jeg også bakterier. Jeg har også en krop, der svarer til andre menneskers kroppe, og så får jeg jo det samme. Årsag og virkning holder ikke op for den eller den. Nej, havet åbner sig ikke, så jeg kan gå igennem, uden at jeg behøver at sejle, sådan er det ikke.
      Vi må virkelig lære at gøre, hvad vi skal, og hvad der er rigtigt. Vi kan ikke vente, at det hele retter sig ind efter os. Det er nemlig det svære for menneskene at lære. De må indrette sig efter livet, efter naturen. Men det er det, de ikke vil. De vil helst have, at det hele skal danne sig til efter det, de selv ønsker. Bonden vil gerne have, at det skal være tørvejr, nu er det regn nok, eller også vil han gerne have, at nu skal det regne, for der mangler regn, og så bliver han dårlig tilpas, hvis ikke det sker. Andre har helt andre ønsker med naturen, nogen kan ikke lide, at det sner, og nogen vil have, at det skal sne.
      Men hvis man har disse begær i temmelig fremtrædende grad, så kan man jo aldrig være lykkelig. Man må tage livet, som det kommer. Det må man jo gøre. Men det er jo det, menneskene ikke kan gøre. Hvorfor kan de ikke gøre det? Fordi de ikke har bønnens kraft. De går med den i deres indre, men de bruger den ikke. De tror, at de skal bruge andre midler, fordi hjernen og deres viljeføring er kommet i en anden tilstand, hvor de arbejder med andre ting. Men de skal ikke bruge andre midler end dem, der står til rådighed, og der, hvor de så ikke kan være tilstrækkelige, der kan man bede om hjælp.