Jesus i Getsemane
408. I Getsemane have var Jesus inde i en mørk stund, selv om han var et menneske, der vidste alting, havde kosmisk bevidsthed og var ét med Gud. Han fik al sin viden direkte fra Gud, ikke igennem bøger eller andre væsener. Vi ser, hvilken magt bønnen har. For menneskene kan begivenheden i Getsemane have demonstrere, at bønnen er noget, man skal regne med. Bønnen er ikke noget overflødigt, tværtimod. Bønnen bliver jo til en daglig samtale med Gud.
      Det er jo ikke altid, at man skal bede om det og det, der er så meget andet, man kan også lovprise Gud. Det kan også være en vidunderlig glæde, at man skaber kunstværker til Guds ære, at man skaber sange og synger til Guds ære. Det kan være en glæde, at man har sin daglige levevej til Guds ære. Alting kan blive til Guds ære, og det bliver det, når man bliver ét med Gud. Der er det, bønnen kan hjælpe til.
      På billedet er det vist, at der kom en engel. Der står i Bibelen, at der kom en lysets engel. Det er rigtigt. Som sagt er vi alle omgivet af engle, og denne engel har måske nok været synlig for Kristus, men man skal ikke tro, at den har været fysisk synlig. Havde der været andre til stede, havde de sikkert ikke set den. Men det forandrer jo ikke sagen, for disse væseners tilværelse er ikke materiel, og derfor er de ikke synlige.
      Det er ikke noget specielt for Kristus, det er nemlig tilfældet i alle situationer. Hos alle væsener, der beder, er der nogen, der hører, hvad det er, også selv om det ikke bliver udtalt med ord. Selv om det er et hjertesuk, vil det altid blive hørt. Der er ikke noget som helst, der ikke bliver hørt. Det sker igennem engle, som vi er omgivet af. Der bliver det så sorteret efter, hvad der skal gøres, og hvad der ikke skal gøres i den enkelte situation. Det gælder jo om, at vi selv kan blive så bevidst i situationen, at vi er samstemmende med det, Gud vil, for englene gør kun det, som Gud vil.
      Man kan selvfølgelig komme i forbindelse med primitive væsener på det åndelige plan, men det kommer vi til senere. Men her er der tale om, at når bønnen er indstillet på Gud, så kan man ikke blive vildledt.