Den store tåge i Andromeda
412. På billedet ser vi disse mælkeveje, og de ser tilsyneladende ikke ud af noget. Ja, videnskaben kan konstatere, at det er sole, solbyer og mælkevejssystemer, at de indeholder de kemikalier, de stoffer osv. Det kan de altså analysere ud, de kan også veje og måle disse tilstande, men det er ikke det endelige facit. Det er ikke slutfacittet. Det giver dem ikke nogen bevidsthed om det levende liv. Det er hele tiden døde facitter. At noget er så mange lysår borte eller indeholder de og de stoffer, giver jo ingen bevidsthed om, hvorvidt det er noget levende. Det er noget mekanisk, noget kemisk, men om det er levende, får de ikke at vide. Men vi skal se på det, for det eksisterer jo ikke blot for, at videnskaben skal finde ud af stofindholdet, farten, lyshastigheden osv. Det er ikke det, der er slutfacittet. Selv om det også er vidunderligt, at man har fundet ud af alt dette, er det ikke det, der er slutfacittet. Det eksisterer, fordi det for os skal demonstrere, hvor Gud er henne. Vi skal lære at finde Gud igennem alt det.