Grand Kursus
En stjernegruppe
416.
Nu må vi tænke os, at vi fortsætter ned i mikroverdenen.
Det er vort mellemkosmos, vi nu forstørrer op til at være et makrokosmos.
Men vi må jo forestille os, at vi stadigvæk selv er i vort eget sanseområde.
Nu ser vi altså vor egen atomverden, og der vil selvfølgelig være menneskelige mælkevejssystemer.
Nu kender vi jo sådanne mælkevejssystemer, vi ved, at der er et lungesystem, et hjertesystem, muskulatur, skelet osv.
Det har jeg forklaret ved de tidligere kursus.
Herigennem kan vi jo lære at iagttage, hvad det er, vi ser ude i stjerneverdenen.
Her begynder vi jo at få forklaringen på, hvad det er, vi ser derude i stjerneverdenen.
Det er nødvendigt for at blive fortrolig med verdensaltet.
Hvis ikke man kender verdensaltet, kan man ikke finde Gud.
Men når man bliver fortrolig med verdensaltet, kommer man til at se, at det består af levende væsener.