At bede i Jesu navn
434. Når man er kommet ind i en lidelse, må man være klar over, at der er noget ved en, der ikke har været, som det skulle være, og nu kommer denne belæring. Det er klart, at de fleste vil bede om bare at måtte blive fri for denne lidelse, og på en måde er det selvfølgelig også rigtigt at bede om at blive rask. Men man skal huske på, at der er grænser for, hvor rask man kan blive. Hvis man med bønnen kunne få alle lidelserne fjernet, hvis alle sygdomme rent mirakuløst kunne fjernes med det samme, så ville man jo komme til at stå stille. Man ville aldrig komme længere, og så kunne man aldrig nogen sinde blive et humant menneske.
      Derfor skal man bede på den måde, som Kristus sagde. Der står, at alt, hvad vi beder om i Jesu navn, skulle vi få. At bede i Jesu navn er at bede med samme indstilling som ham. Det er ikke det, at man skal fortælle Gud, at man kender Jesus. Men at bede i Jesu navn, det er at bede i Jesu væremåde.
      Jesus bad ikke om noget egoistisk. Han bad ikke om noget sådant, han bad om at få styrke til at gøre Guds vilje. Han bad om at få styrke til, at Guds vilje måtte ske. Det er sådan, vi skal være indstillet. Hvis vi vil have noget ud af bønnen, må vi være indstillet på, at det er en kraft, ved hvis hjælp vi kan blive mere og mere indstillet på at gøre Guds vilje. Ofte er man måske ikke helt klar over, hvad man kan bede om. Selvfølgelig beder vi om det, vi ønsker, om at det og det ville vi meget gerne, men selvfølgelig kun hvis det er Guds vilje. Vi kan bede om at blive klar over Guds vilje. Vi må bede om, at vi må gøre det rigtige. Hvis det er Guds vilje, at man skal have den sygdom, den lidelse eller korsfæstelse, jamen så kan man ved bønnens kraft få en sådan styrke, at man bevarer sit lykkelige almenbefindende. Større bønhørelse kan ikke finde sted.
      Se, de fleste mennesker taber jo almenbefindendet, bliver sorgfulde, bedrøvede og synker ned i en forfærdelig skærsild, hvis noget rammer dem. Det gør det udviklede menneske ikke, det kan bevare sin åndelige tilstand, sin bevidsthed og sin glæde ved at være til, selv om der er noget, der gør ondt der eller der. Det kan man vokse til ved hjælp af bøn.