Overvindelsen af den fysiske materie
438. Nu vil man måske sige, hvorfor skal man være på det materielle plan? Hvorfor i alverden skal man herned, når der er en verden, der er meget bedre? Der behøver man ikke at have hammer og mejsel, maskiner til at bore og gravkoen til at grave. Der lystrer det tanken. "Man byder og så står det, man taler, så sker det", som der står i skriften, at Gud gjorde.
      Der må man jo tænke på, hvordan skulle vi ellers lære at tænke? Hvordan skulle vi til at begynde med være kommet til at tænke? Når nu materien lystrer tanken, ville vi ikke have evnen til at forme en eneste tanke, fordi vi aldrig nogen sinde havde oplevet nogen modstand. Uden modstand kunne vi ikke lære at forme tanken. Derfor måtte vi ned i materien. Derfor måtte reinkarnationen finde sted, således at vi liv efter liv måtte inkarnere i materie, som det blev en livsbetingelse for os at overvinde.
      Det er jo en livsbetingelse, at man overvinder den fysiske materie. Man må sørge for at give sin krop den forplejning, den skal have. Man må sørge for det og det, man må have varme, man må ikke fryse, der er en masse love, man må opfylde, for at man kan være i fuldt vigør. Det er en livsbetingelse, at man skal have mad for at leve osv. Alt dette er noget midlertidigt, der kun er nødvendigt, for at vi her kan lære at tænke.
      Se, her lærer vi at tænke, så vi kan klare os. Det er medfødt, at man skal have næring, selv planten begynder at kunne lade sine rødder vokse hen i retning af, hvor der er vand, og efterhånden udvikler dyrene sig frem til at kunne tage den næring, de skal have. Dyrenes krop forandrer sig, så den bliver til fordel for dem. Nogle dyr får tænder, kløer, muskulatur og styrke, andre får snedighed, og andre igen kan ændre med farve, så de ligner naturen. Alle disse ting er jo opfyldelse af love. Hvis de ikke blev opfyldt, kunne dyrene ikke leve her på det materielle plan. Men der, hvor det rigtigt gør sig gældende, er jo hos mennesket.