Meningen med det onde
44. Man vil måske indvende, at man kan se meget i naturens skabelser, der ikke er til glæde og velsignelse. Menneskene er onde ved hinanden, dyrene har det skrækkeligt, masser af væsener fryser ihjel, mange mennesker bliver dræbt i krige, og mange går rundt og er invalider i vore dage. Det er da ikke noget, der er til glæde og velsignelse, vil man sige. Men det siger man, fordi man ikke kan læse. Man ser kun tryksværten og papiret. Der er noget helt andet bag ved lidelserne, bag ved sorgerne, bag ved krigene, bag ved alt det, man kalder det onde. Det er ikke løsningen, at man kalder det for det onde, for det er jo kun det, man kan se, måle og veje.
      Hvorfor findes det, vi kalder det onde? Hvad skal det føre til? Ja, det er det, vi skal se naturen fortælle. Men spørgsmålet er, om man kan forstå tingene. Det er ikke således, at man kan bevise verdensaltets struktur. Det kan jeg bevise, men for den, der ikke kan forstå beviserne, kan jeg ikke bevise noget. Når man ikke kan forstå beviserne, er det som regel, fordi man er bundet i en eller anden forestilling, der siger: "Nej, sikke noget humbug det der. Nej, det er sådan og sådan. Sådan er det." – Det er klart, at mange må sige sådan, når de mangler forudsætninger for at forstå det. Men det gør heller ikke noget, for så har de jo noget andet at holde sig til.
      De mennesker, der er lykkelige ved deres forestillinger om tilværelsen og deres tro på livet, har jo ikke brug for noget. De hungrer ikke efter en anden viden, derfor skal man ikke forsøge at omvende dem. Jeg er ikke ude på at omvende mennesker og trække dem ud af de forskellige, eventuelle forestillinger, de nu har. Det er jeg ikke. Jeg er kun til for at forklare livets sprog til de mennesker, der er frigjort til at lære dette sprog. Med mennesker, der er frigjort, mener jeg alle dem, der ikke er bundne ved en tro på et eller andet. Hvis de er bundet ved troen på et eller andet, så er det jo deres støttepunkt, og så er det ligegyldigt, hvad de siger om mit. Jeg ved bare, at et sådant menneske ikke trænger til det. Det har allerede et fodfæste. Den dag dette fodfæste brister, ja, så står et andet fodfæste jo parat.