Dømmer ikke ...
45. Mit mål og min mission er ikke det, at jeg fortæller, at jeg ved alting, men det er at få mennesker til at forstå, at livet ikke er det, de tror. Livet er noget helt andet. Han er ikke så ond, som de tror. Hun er ikke dette skrækkelige menneske, denne onde ånd, denne plageånd osv. Der er tilfælde, hvor mennesker tænker, bare han eller hun ikke var, så havde man det vel nok godt. Jamen det er ikke rigtigt. Var den plageånd ikke til, skulle man nok være bundet til en anden plageånd. Det er noget ved en selv, der betinger disse ting.
      Vi bliver lavet om, naturen modellerer os, Gud modellerer os igennem naturen. Når vi begynder at forstå dette, kan sådanne uhyggelige tanker efterhånden tages væk, og vi kan komme til at tænke smukke tanker, kærlige tanker, lykkelige tanker.
      Menneskene skal lære at forstå, at vi altid skal tilgive. Men hvorfor skal vi tilgive? Hvis vi ikke tilgiver, slår vi på et menneske, som ikke kunne være anderledes. Det svarer til, at vi slår på et menneske, fordi det har sort hår, eller det har rødt hår, fordi det har blå øjne, eller det har brune øjne. Det ville da være ganske tåbeligt. Den moralske indstilling og den forståelse af tilværelsen, som et menneske har i øjeblikket, er nøjagtigt organisk bundet. Det er et organisk produkt på samme måde som vore øjne, vore ører, vort hår, vort udseende. Mennesket er bundet af det trin, det er nået til. Det kan ikke nytte noget, at vi vil have, at det skal være på et højere trin, at det skal handle ud fra et højere trin, det ikke er nået til.
      Hvis et menneske ikke handler sådan, som vi forventer, kalder vi det et ondt menneske, et djævlemenneske, en ond ånd osv. Så er det os, der er forkert på den. Det er ikke så mærkeligt, at Kristus siger: "Dømmer ikke, thi den dom, I dømmer med, skal I selv tilmåles". Det vil altid komme til at passe.