Intellektualiseret følelse og ulogiske sympatier. Kærlighed er logik
461. Det at tænke logisk er det fundamentale i livets oplevelse. Der er særlige verdener, hvor det er det bærende princip, hvor tænkningen ikke skal bruges til møjsommeligt at bearbejde og overvinde materien, men hvor materien lystrer. Der kan man sige, at når man taler, så sker det, og når man byder, så står det der – akkurat ligesom Gud. Det er jo det, der kendetegner Gud. Vi har netop lært, at han bød, så stod det der, og han talte, så skete det. Det vil også ske for os i samme grad, som vi kan få tingene til at lystre.
      Tingene lystrer kun, når de overvindes ved logisk tænkning. Derfor er den logiske tænkning hele tiden vejen til lykken, vejen ud af lidelserne, vejen til himlen. Men man har ikke kaldt det logisk tænkning, man har kaldt det moral, man har kaldt det kærlighed. Man må være kærlig, man må være god. At være kærlig, det er logik. Kærlighed, der ikke er logik, er ikke kærlighed.
      Der er mange forskellige slags følelser. Følelser kan nok være udtryk for sympati, men der er også ulogiske sympatier. Ulogiske sympatier er ikke kærlighed, for de er ikke i kontakt med livets love, de har ikke overvundet materien. Derimod er der en intellektualiseret følelse, en logisk følelse, der efterhånden udvikler sig. Den logiske følelse er jo det, vi også kalder humanitet eller kærlighed. Sympatien bliver til kærlighed der, hvor følelsen bliver intellektualiseret. En sympati, der er baseret på den højeste logik, er i kontakt med livets love. Denne tilstand er universets grundtone.
      På denne måde opretholdes hele universet, og derfor er det loven for alt det, der ikke har nået dette stadium: at nå dette stadium. Alt i den materielle verden er indrettet til at bringe menneskene op til denne logiske tænkning. Når de når til dette stadium, så er de færdige med at inkarnere her, så er de fri af den fysiske materie. Så behøver de ikke mere at inkarnere i denne tunge materie.
      De lever så i en fuldstændig fri tilstand, der er ingen tyngdekraft. Her skal vi tynges ned, her skal vi bevæge en krop. Når vi skal ud at rejse, må vi befordres. Enten må vi vandre på vore ben eller bruge et befordringsmiddel, men det behøver vi ikke i den åndelige verden. Der er vi fuldstændigt eller totalt frigjorte. At nå den fuldkomne, logiske tænkning er det at blive ét med Gud.
      Vejen til lyset er blevet denne, at man skal lære at blive god og kærlig, og man skal elske sin næste som sig selv. Der er det sagt i en nøddeskal.