Den første store humane sfære efter døden
466. Nu har alle væsener jo noget kærligt i sig, noget godt, også selv om det måske kun er lidt. Selv dyrene har en slags kærlighed til deres afkom og ligesådan kærlighed til magen. Mennesket, der er nået frem i udvikling, er allerede, rent bortset fra det ægteskabelige, begyndt at udvikle lidt humanitet, lidt kærlighed. Der er visse områder, hvor de ikke kan nænne at gøre ondt. Der vil være noget, de ikke kan nænne, og når alt det mørke så bliver taget væk, kan de komme ind på det virkelige plan, det første plan efter den første sfære.
      Den første sfære, hvor de vader i deres tankearter osv., er jo det, vi kalder skærsilden. Men det er ikke nogen evig fortabelse, det er deres egne tossede forestillinger, de er kommet ud i. I skærsilden bliver der så hurtigst muligt gjort ende på det, og så kommer de over på det lyse plan. Hvad laver menneskene så på dette lyse plan? Se, den første store sfære er en human sfære, og det er egentlig det virkelige menneskeriges bevidsthedssfære, hvor de færdige mennesker er. Der kommer de ufærdige mennesker så over, og der kommer de til at virke med den lille humane evne, de har. Det vil sige, at det er jo den sfære, der er nærmest jorden.
      En tid til at begynde med kan de godt have deres beskæftigelse og tro, de er købmænd, eller at de er det og det. Når de går normalt over i døden uden mørke tanker og vredestilstande, kan de alligevel leve i denne vanebevidsthed. Hvis man dør som et gammelt menneske og for længst har forladt sin livsstilling og lever i sit otium, er man vænnet til en sådan tilværelse og kan faktisk med det samme blive modtagelig for den åndelige verden. Men ellers har man denne vanebevidsthed, at man endnu skal på arbejde, at man stadig skal gøre det og det, men efterhånden opdager man: "Nej, det skal du ikke mere, for du er ikke i den verden, nu er det fejlagtige tanker. Du skal bare se, dem kan du tænke dig fri af".
      Ligesom små børn her lærer at gå, lærer at tale, sådan lærer menneskene der at tænke og at se, hvad man kan frembringe med sin tanke i materien. Det primære i denne åndelige verden bliver, at disse mennesker bliver skytsengle for væsener her på jorden, for væsener, der dør, og for væsener i skærsilden.