Grand Kursus
Den humane sfære eller menneskerigets sfære
469.
Meningen er, at vi igennem vor bøn kan få hjælp, og vi kan tænke godt på de væsener, der er på det andet plan.
De væsener, der virkelig er udviklede på det åndelige plan, søger ikke at sætte sig i forbindelse på denne måde igennem eksperimenter.
Der er en naturlig forbindelse om natten, når vi sover.
Når vi sover, er vi inde på det åndelige plan, og der er der alle mulige betingelser for at komme på de samme bølgelængder som de afdøde venner og bekendte.
Det er den naturlige vej.
I den åndelige verden er man ikke blot skytsengel, det er kun et stadium, for man skal jo videre.
Man har også andre evner end den humane evne.
Her på det fysiske plan har menneskene også udviklet nogen intelligens.
Nogle har lille intelligens, og nogle har en meget større intelligens.
Nogle har udviklet en skabeevne, de er kunstnerisk begavede og kan male, tegne og lave billedværker osv.
Disse evner danner jo også en personlighedsspaltning, som har sin verden, det er den, jeg kalder visdomsriget.