Sladder og bagtalelse
49. Alt det skal menneskene nu til at opdage, og det skal ikke ske ved, at andre siger: "Du må ikke sladre. Du må ikke bagtale". Det skal ske ved, at de ser det i naturen og i deres omgivelser, ligesom de på mange materielle felter opdagede, hvordan man skulle lave mad, skulle være hygiejnisk, skulle vaske sig og holde sig ren og fri af utøj osv. Sådan skal man også komme til at opdage, hvor tåbeligt det er at have disse indstillinger. Man skal blive fri af disse bånd.
      Når man har den indstilling, at det er en glæde og af stor interesse at rende og fortælle en sensation om et andet menneske, så er man bundet, og så tvinger dette bånd en til at gøre det. Men man skal lære at forstå, at det er da tåbeligt. Jeg må gøre mig fri af disse bånd, jeg må vænne mig til at forstå, at hun er sådan, og han er sådan, men de kan ikke gøre for det. Derfor skal man ikke gå hen og gøre ondt værre ved at vække antipati mod dette væsen ved at fortælle, tænk, hvad jeg så, hun lavede, tænk, jeg så ham være sammen med hende derhenne osv. Det skal man vokse fri af, for det er et bånd.
      I øjeblikket kan menneskene måske have glæde af at vække sensation, men de er bundne, de er ikke frigjorte. Så længe man har sådanne tendenser, kan man ikke blive suveræn i sin bevidsthed.
      Når man skal analysere og finde sandheden, må man selv være sand. Hvis man ikke er det, vil man forklare sandheden på en sådan måde, at den bliver til en sensation, ligegyldigt om det er sandt eller ikke. Men sandheden må fortælles sandt. Den må fortælles som sandhed. Sådan må det være.