Grand Kursus
Kosmiske glimt
497. Det er denne kosmiske viden, menneskene nu vil komme til at opleve, det ene menneske efter det andet. Vi ser allerede i verden i dag, at mange begynder at få kosmiske glimt. Denne viden kommer ikke lige med det samme i sin permanente form. Det sker først, når man igennem flere liv har udviklet sig til glimtvis at kunne modtage kosmisk viden. Hvorfor kommer den glimtvis? Denne viden kommer efterhånden, som menneskene bliver færdige på et område i mentaliteten. Når de således når op til det færdige stadium, får de glimtet. Men det betyder ikke, at de andre områder i bevidstheden er færdige. Så lever væsenet en tid i en vis lykke på dette glimt, men efterhånden kommer de ufærdige områder frem. Det får væsenet til at handle imod livets mening, og så får det lussingerne. Det får så erfaringer på dette felt og udvikler sig videre og når også op til fuldkommenhed på dette felt, og det får så et nyt glimt.
      Men efterhånden er der ikke flere ufærdige naturer i mennesket, og når der ikke er det, er der ikke mere noget, der kan forhindre det i at være i denne bevidsthed. Det er derfor, jeg kalder de ufærdige naturer "tærskelens vogtere", for de skal nok vide at få mennesket ned på jorden, der hvor det ikke er færdigt.
      Omkring i verden kan man se, at der er mange, der har fået kosmiske glimt. Rundt om i Indien, hvor jeg var, er der mange sådanne mennesker, der får kosmiske glimt, men der kommer det jo an på, hvor langt de er fremme i udvikling. Ved det første kosmiske glimt, som sådanne mennesker får, har de mange ufærdige sider tilbage, og det virker derfor meget ofte sådan, at disse ufærdige sider får dem til at blive hovmodige, og de tror, at de skal frelse verden.
      Engang fik jeg et stort brev fra en mand i Indien, der kaldte sig "Frelseren". Han roste mine ting, fordi han havde læst det, jeg forklarede i Japan. Men så var der andre ting, der ikke kunne passe. Det kunne ikke passe, og det kunne ikke passe, for det var sådan og sådan og sådan, om jeg ville rette det, og så underskrev han sig "Frelseren".
      Sådan er der en hel del mennesker rundt om, der skal frelse verden. De mener, at de skal frelse verden. Det er sådan, at når de får sådan et glimt, giver det i begyndelsen en vældig kraft og styrke, så længe de ufærdige sider ikke er med. Men så kommer de ufærdige sider, forfængelighed og lysten til at være overlegen, begæret efter at blive berømt osv. Alt sådant kommer frem, og så foregøgler de sig ud fra denne kraft, de har fået, at de er sådan og sådan. Nogle, måske de allerfleste, navnlig dem her i Europa, havner meget ofte på nerveklinikker, så derfor er det meget farligt, at man ikke har fået sin moralske side udviklet.
      Mange går og venter på, at de er lige i nærheden af denne oplevelse. Men jeg kan bare sige, at det er det bedste tegn på, at den er meget langt borte. For denne oplevelse kommer fuldstændig som en tyv om natten. Denne oplevelse kommer, i al fald den store oplevelse, den færdige oplevelse eller den permanente tilstand, fuldstændigt uventet, når man føler sig så lille, at man absolut slet ikke kan forestille sig, at man skulle være i nærheden af en sådan oplevelse. Den kommer til den ydmyge, der i den grad føler sig lille, til den, der ikke føler sig god nok, føler sig ubegavet osv. Da kommer denne store oplevelse. Det viser, at dette menneske er færdigt med alle disse begær efter at brillere, begær efter at have magt, begær efter at andre skal beundre sig osv.
      Derfor kan jeg helt bestemt sige, at hvis man har den tanke, at man er lige ved at skulle have denne store oplevelse, så kan man være sikker på, at man ikke får den i dette liv. Men derimod for de mennesker, der tænker, at de er ikke udviklet nok til det, der er der meget større chancer for, at de er i nærheden af denne oplevelse.