Religion og åndsvidenskab
498. Alt dette havde Kristus forudset, og han sagde, at i de sidste tider ville der komme mange falske profeter. De ville gøre store tegn og undergerninger, de ville få mange tilhængere osv. Og der er virkelig mange, der får flere hundreder eller måske hundredtusinder af tilhængere. Men man skal kende træet på frugterne. Hvad kan det nytte, at disse verdensfrelsere nu tror, at de hver især skal have hele verden? Hvad kan det nytte, når de kun har dogmer at fortælle menneskene? Så ligger det jo inden for det område, til hvilket de dogmatiske religioner blev givet. Det nytter ikke noget, at man kun har dogmer at give menneskene og siger: "Du skal leve sådan, du skal gøre sådan, du skal være sådan", når de ikke kan forklare det. Man siger: "Ja, det står i Bibelen, eller det står der og der, eller jeg har set det". Men det er ikke nok. Menneskene tænker: "Ja, blæse være med det, jeg vil selv se det". Sådan er den store part stillet.
      Disse mennesker er gået ud af religionerne, netop fordi de ikke mere er modtagelige for at tro. De er derimod modtagelige for noget, der kan sætte deres tænkeevne i gang, noget, de med deres intelligens kan begynde at fornemme, begynde at konstatere. "Ja, det er rigtigt, det passer med mine egne erfaringer". Det er de modne for. Derfor vil der ikke mere være nogen, der kan danne en religion, som alle mennesker kan blive tilhængere af.
      Der er en religion, alle mennesker kan blive tilhængere af, men det er den evige religion. Det er selve verdensaltets struktur. Det er selve den evige sandhed. Når den bliver til videnskab, må alle bøje sig for det. Men så længe, den kun kan forklares ved dogmer, som hypoteser, som formodninger, vil man i Afrika have sine formodninger, i Amerika sine formodninger, og i den og den kreds have de og de formodninger, akkurat som vi ser, det er tilfældet.
      Verden er ikke blot delt op i de store religioner, som ser mere eller mindre intolerant på hinanden, men disse religioner er opdelt i hundreder og atter hundreder af små sekter, som også hver især regner med, at alle mennesker skal blive tilhængere af deres lille sekt. Det kan de aldrig blive, for menneskeheden står ikke stille. Når religionerne bliver ved med at stå på det stadium, hvor de kun kan give dogmer, forestillinger, formodninger og ikke kan give videnskab, så vokser menneskene over religionerne, for de har ikke brug for noget, de skal tro på. De hungrer ikke efter tro og religion. Det har de fået udlevet. Nu er de meget hungrende efter at få en viden, som de med deres egen forstand og deres egen humane følelse kan fornemme er sandheden. De kan dokumentere, at det er kendsgerninger, fordi det tydeligt forklarer deres egne gåder, som de ikke tidligere forstod. Og det viser dem tydeligt, at sandhederne i det passer med det, de største mennesker i verden har sagt, og det passer med naturens love, med de principper, naturen åbenbarer.
      Det, der skal frem i verden, er en åndsvidenskab, og derfor vil verden ikke kunne blive til én verden, så længe menneskene er tilhængere af disse dogmereligioner. Dogmereligionerne forener ikke menneskene, men de adskiller dem. I hver religion tror man, at de andre skal nå frem til at blive tilhængere: "Hedningerne her og hedningerne der, de skal alle sammen komme til at tro på det, vi har". Men det kommer de aldrig nogen sinde til. De har hver især fået deres egne dogmer, fordi de foreløbig passede i deres felter, og det vil så senere føre dem opad til det stadium, hvor de skal have videnskab.