Grand Kursus
Den højeste værdi i verdensstaten er den menneskelige arbejdsevne
503.
Al politik, al statsstyrelse, vil foreløbig bringe menneskene til at blive til én verden.
Alverdens mennesker bliver til ét rige, én nation, ét folk.
Det er de godt på vej til, og det bliver også nødvendigt, for det er det eneste, der kan afskaffe krigen.
De bliver nødsaget til at måtte være ét folk.
Når der kun er ét folk, er der ikke noget andet folk, de skal købe noget af.
Dette folk ejer jorden, det ejer metallerne, det ejer alt træ osv.
Det er alle menneskers ejendom.
Man vil ifølge åndsvidenskaben gøre det til lov, at det er alle menneskers ejendom.
Dette med, at man kan monopolisere værdierne, vil forsvinde.
Tilbage vil der kun være den evne, der bringer disse ting frem til nytte for menneskene.
Da vil verdensstatens regering få et vældigt arbejde med at klarlægge den menneskelig evne.
Hvert barn, der fødes, må undersøges for, hvor dets evner og anlæg ligger, fordi man ved, at den menneskelige evne er den højeste værdi.
Jo højere evner, menneskene har, jo vældigere kan de lave tingene om til velsignelse for verdensstaten.