I verdensstaten skal man yde et pligtarbejde, der svarer til ens eget forbrug
505. Det vil blive regnet ud, hvad et menneskes liv koster. Hvor mange timers arbejde kræver det at lave tingene således, at et menneske kan leve fra vugge til grav, indbefattet dets barndom, alderdom og eventuelle sygedage? Det vil man med lethed kunne regne ud. Der vil til den tid eksistere en videnskab, så regnemaskiner kan regne det ud. Da vil man vide besked og kan nøjagtig kontrollere det hele: I dag er der så og så mange mennesker, så mange mennesker fødes i timen, så meget skal der bruges, så meget koster et normalt lykkeligt liv med adgang til alle de moderne midler.
      Det bliver udregnet, at adgangen for alle til de moderne midler koster så og så meget, dvs. kræver så og så mange arbejdstimer. Man skal måske arbejde to dage eller to timer om ugen, mere bliver det ikke. Disse to dage eller to timer eller hvor meget, det nu bliver, skal ethvert menneske arbejde. Det er det tvunget til at skulle yde samfundet, men det er jo ikke andet, end hvad det selv forbruger. Derved kommer samfundet ikke til at bære dette menneske.
      Forældrene kommer ikke til at bære byrden ved deres børn. Når menneskene når den alder, hvor de er uddannet og kan udføre deres arbejdstid, så betaler de deres barndom, alderdom og eventuelle sygedage. Ægteskabet vil ikke blive afhængigt af økonomi. I dag er det fordærvende for ægteskabet, at ægtefællerne er afhængige af økonomi. I verdensstaten er ingen mennesker afhængige af nogen økonomi, det er en sag imellem staten og den enkelte. Menneskene har dette pas, der viser, at de opfylder deres forpligtelse. Så har de adgang til statens befordringsmidler, dens teatre osv. Ligesom mennesker i dag har et pas, har de i fremtiden alle deres betalingsmiddel i form af dette kort eller pas.