En kirke i brand
54. Ved hjælp af billederne, der er meget talende, vil vi begynde at se på det, der sker i verden. Vi ser en kirke, som er sat i brand. – Jamen hvad er meningen med at sætte en kirke i brand? Er der nogen mening i det? Den er dog med til at skabe kultur og med til at bremse op for menneskenes dårskaber. En kirke eller et tempel er dog med til at skulle udvikle humanitet.
      Man har sat en kirke i brand med vilje. Hvilke mennesker har gjort det? Sikke et bånd, de har været bundet af, sikke nogle forestillinger, de har. De er kun nogle bitte små mennesker, der endnu kun i det grove er i Guds billede. Men de kunne ikke være anderledes. De har ment, at det var rigtigt, at det var den måde, de måtte beskytte sig på. De tænker: "Det er fjendens kirke, ned med den".
      Disse mennesker kunne umuligt tænke anderledes, og hvad så? Skal vi så hade dem i vore tanker, skal vi forbande dem? Nej, Gud skal nok gøre det, der dér skal gøres. Nej, vi skal hellere i vort hjerte og i vor bevidsthed tænke, bare jeg kunne hjælpe dem. Og det kan man ved sin venlighed, derved bliver de onde tanker efterhånden udryddet. Man kan være med til at fjerne sådanne ting fra verden, blot ikke ved at ændre de andre, men ved at man fjerner den slags tanker og følelser fra sit eget bryst. Dér er ens redningsmand. Dér er ens egen mission. Man må selv fjerne krigstanker, hadtanker og ond bedømmelse fra ens eget sindelag. Hvis enhver gør det, så vil verden blive forandret, og det er det, livet er i færd med at tvinge menneskene til. Men når man selv kan opdage det, kan man jo se til at komme livet i forkøbet og være med til at fjerne det.