Grand Kursus
Kain slår Abel ihjel
55. Er der nogen mening i, at Kain slår Abel ihjel, som vi ser på billedet? Igennem millionårige epoker har denne skønne menneskelige organisme udviklet sig, og den er toppunktet af de levende væseners fremtræden på jorden. Det har kostet umådelige tidsrum at opnå en sådan udvikling.
      Kain slår en organisme ned, som kunne bruges i mange år, en organisme, hvorigennem dette andet menneske kunne opleve livet, solen, forår og efterår, sommer og vinter, dag og nat osv. Men hvad nu, skal Kain så også slås ihjel? Nej, men spørgsmålet er, hvorfor gør han det? Jamen han ved jo ikke bedre. Han mener, det skal han, sådan må han handle. Han er ikke kommet længere. At man selv kunne lade være med det, er en anden sag, men han kunne ikke.
      Det er ikke vanskeligt at se, at det må være galt at dræbe et sådant ungt legeme, som er friskt og arbejdsdygtigt, som kan opleve livet osv. Det kan ikke være livets mening, at det skal knuses, at det skal slås ned. Det er da ganske udelukket. Hvis man mediterer og koncentrerer sig på lignende billeder, taler livet sit eget sprog.
      Der er begået en tåbelighed. Det er tåbeligt, at Kain dræber Abel for noget, som set i vore øjne er en bagatel. De lavede hver sit offer til Gud. De ofrede til Gud og havde den forestilling, at når røgen gik lige op, var det Gud velbehageligt, og når den gik hen ad jorden, blev det ikke accepteret af Gud. Da Kain ofrede til Gud, gik røgen uheldigvis hen ad jorden. At det kunne skyldes, at der var træk imellem bjergene eller træerne, havde de intet begreb om. De mente, at det var Gud.
      Ved Abels offer gik røgen flot op, og da Kain så det, blev han ond. Han kunne ikke andet. Hans organiske struktur var således, at den modtog disse tanker, og så reagerede han på det. Han havde ikke anden mulighed, og derfor måtte han dræbe. Det er da tydeligt at se, at denne organisme skulle have levet meget længere.
      Man skal dø af alderdom. Det er livets mening. Det er rigtigt, at dyrene endnu er så primitive, at de må dræbe for at leve, men mennesket behøver ikke at dræbe for at leve.