Grand Kursus
Soldaterhenrettelser
57.
På billedet ser vi, at der hænger en masse unge legemer af soldater, der er blevet henrettet.
Det er altså menneskers værk.
I den kristne religion hedder det sig, at man ikke må dræbe, og ikke desto mindre ser vi denne mangfoldiggørelse af drabet.
Med brintbomben vil man mangfoldiggøre drabet endnu mere, en hel millionby med dens mennesker og kulturprodukter, som er opbygget over århundreder, vil kunne ødelægges i løbet af et sekund.
Henrettelserne på billedet skete på grund af, at menneskene var bundne af visse bånd.
De var ufrie, de var besatte af bestemte ideer og forestillinger.
De mente, at disse soldater måske var spioner, desertører osv., og at det derfor var rigtigt at hænge dem.
Man myrder og dræber, skønt den kristne religion har til opgave at fortælle, at man ikke skal dræbe.
Kan det, vi ser på billedet, være livets mening?
Nej, livet har lavet organismerne, men menneskene har lavet drabene og mordene.
Men det må man stadigvæk tilgive, for de kunne ikke andet.
De var ikke klogere, de var bundne af denne indstilling, ligesom suggererede væsener.