Grand Kursus
Snefnug
89. Selv om materien dengang ikke var udtryk for organisk liv, ja, ikke engang vegetabilsk liv, er selv de mindste detaljer i materien under kontrol, som vi ser på dette billede med snefnug. Snefnuggene får ikke lov til at blive tilfældige masser, de er lovbundne. Hvis man tager et lille snefnug op og iagttager det i forstørrelse, så vil det se sådan ud. Man ser, det har sin bestemte struktur. Hvorfor har det denne bestemte struktur? Det er ikke blot for, at det skal være smukt, for der er jo ikke mange, der ser det. Men det er, fordi det betyder noget i verdensplanen, denne struktur er et led i en højere skabelse. Det kan jeg ikke komme ind på nu, men således er alle mikroskopiske tilstande bundne tilstande til fordel for en højere skabelse, til fordel for et formål, som det skal udfylde til glæde og velsignelse for levende væsener.