Et edderkoppespind
92. Den lille edderkop på det foregående billede har en evne til at kunne lave spind. Det er klart, at der er logik i dette spind. Det er jo ikke så morsomt, men menneskene laver noget, der er lige så slemt. Det er jo et net, i hvilket den skal fange små insekter. Det er dens livsbetingelse. Menneskene spænder net ud i vandet for at fange fisk, så hvad udviklingstrin på det felt angår, mener jeg ikke, at menneskene kan prale. Men så længe menneskene ikke er kommet længere, er det jo lige så nødvendigt for dem, som det er nødvendigt for den lille edderkop at lave sit spind.
      Men det er altså en skabelse, en logisk proces, der finder sted, og den finder nu sted igennem et levende væsen. Det vil altså sige, at her får vi lejlighed til ikke blot at se det skabte, men vi ser også skaberen, for her har vi jo også et jeg, og her er en skabeevne og så det skabte. Der begynder Gud at åbenbare sit eget princip, verdensaltets princip, igennem de levende væsener.