Grand Kursus
En abe
93. Skabelsen førtes videre, væsenerne blev fuldkomnere og nåede op til en tilstand, hvor vi ser et menneske i grov udformning. Hvis en kunstner begyndte at lave en figur af mennesket, ville han også have et stadium, hvor han kun havde det i det grove. Og her ser vi således mennesket modelleret i sin første grove form. Der er da øjne, ører, næse og mund. Vi ser, der er fingre, vi ser, det er i familie med det, der senere blev udviklet til høj kultur. Vi kan ikke sige andet, end at skabeprocessen fra naturens side førte til en større og større velsignelse. Vi ser, der er en hensigt. Skabelsen stiler imod noget. Den er ikke afsluttet, der er stadigvæk en forvandling til det bedre.