Det kosmiske spiralkredsløb 1
Symbol nr. 14
540. Det kosmiske spiralkredsløb, der er vist på symbolet, er fundamentet for væsenets evige livsoplevelse. Jeg har måttet lave en tegning, der begynder og slutter, men i virkeligheden slutter og begynder det ikke. Livet er evigt.
      På symbolet er der vist syv forskellige spiralkredsløb, hvor det midterste er menneskenes spiralkredsløb. Når nu alle væsenerne er i et kredsløb, da må de jo komme bag efter hinanden. Inden for vort eget mellemkosmos er dyrene bag os, planterne bag dyrene, mineralerne bag planterne. I mikrokosmos finder vi de levende væsener, der ligger under os eller kommer efter os, nemlig væsenerne i organspiralen, cellespiralen samt molekyl- og atomspiralen, og det fortsætter i det uendelige nedad. I de tre højere baner i makrokosmos har vi de levende væsener, der er foran os, nemlig kloder, solsystemer og mælkevejssystemer – og det fortsætter.
      Vi ser, at det passer med evigheden. Det fortsætter i al evighed. Der er ikke noget, der engang holder op. Symbolet viser ikke et lokalt eller tidsbegrænset verdensbillede. Det er et verdensbillede, der viser evigheden. Alle detaljer i dette verdensbillede går op i evigheden. Hvis et verdensbillede ikke går op i evigheden, er det et falsk verdensbillede.
      Vi indgår i et stort samarbejde, og i dette øjeblik er vi afhængige af disse syv spiraler for at kunne opleve tilværelsen. Vi ser, at vi må arbejde sammen med alle de forskellige væsener i disse spiralkredsløb. Vi ser, hvor guddommeligt det er, at de kommer efter hinanden, så de kan blive tilpas mikroskopiske til at være celler inde i os, og lige sådan er vi tilpas mikroskopiske til at kunne være materiale inde i et klodevæsen. Vi ser, hvor guddommeligt det hele er indrettet. (Se stk. 173, 303, 384)