Artikel:  (0-47)       Stk.:  (1-6)     
      Avanceret søgning

Ad Livets Kongevej

1955

30.1  Væsenerne udvikler sig fra en tilstand til en anden. "Indvikling" og "udvikling"
Jeg vil gerne indlede foredragssæsonen med et foredrag, jeg har kaldt "Ad Livets Kongevej". Denne titel vil egentlig kunne bruges om alle mine søndagsforedrag, idet de alle vil blive holdt over emner, der udelukkende har til opgave at belyse denne alle levende væseners evige livsvej.
      Livets Kongevej er en vej, der fører igennem to store evige livsterræner eller livsepoker, der er at udtrykke som "indvikling" og "udvikling". Af disse to livsterræner befinder de jordiske livsformer, mineral-, plante- og dyreformer indtil den menneskelige livsoplevelsestilstand, sig i den første epoke. Derfor begynder menneskene også at kende lidt til den. De begynder at forstå, at væsenerne udvikler sig fra en tilstand til en anden, fra en lavere eller primitiv tilstand til en mere fuldkommen. Men denne forståelse er endnu kun teoretisk for den lille gruppe, der begynder at forstå den, og for den øvrige store del af menneskene er den endnu næsten total uvirkelig, noget man ikke tror på, noget man anser for at være produktet af en abnorm fantasi.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.