Talentets udvikling i form af "A-viden", "B-viden" og "C-viden"
737. Hvis ikke talenterne opstod ved tænkning, erfaring og øvelse, hvortil så alle de undervisningsforanstaltninger, som netop finder sted over hele den civiliserede verden? –Hvorfor lade børnene gå i skole og sætte de unge mennesker i håndværkslære eller til højere former for studier? –Og kan vi ikke netop her med ren fysisk sansning følge hele et talents udvikling? Er det ikke netop således, at vi først får viden, enten ved teoretisk undervisning eller ved praktisk oplevelse eller erfaring? –Er denne viden eller erfaring ikke talentets allerførste udspring? –Talentet er jo det samme som rutine eller dygtighed. Men er en dygtighed uden viden eller erfaring ikke netop en umulighed? –Talentets allerførste stadium er altså almindelig viden eller erfaring. Det er dette talentets første stadium, vi her i "Livets Bog", og supplerende skrifter af samme forfatter, udtrykker under begrebet "A-viden". Men denne "A-viden" kan igen ikke eksistere uden at blive fundamentet for væsenets viljemanifestation. Er det ikke netop en kendsgerning, at der ikke findes noget andet middel, ved hvilket et normalt væsen bevidst kan regulere sin vilje end ved sine erfaringer eller sin viden eller det, væsenet tror at vide? –Men idet denne viden, hvilket altså vil sige: "A-viden", således bliver til regulator af viljen, bliver samme viden dermed omsat til handling. Men med nævnte viden omsat til handling erfarer individet, om denne handling er heldig eller uheldig for dets eksistens. Er den heldig, bliver den gentaget atter og atter. Men derved bliver den jo identisk med øvelse. Der, hvor væsenets viden således er nået frem til handlestadiet eller er blevet en permanent, men endnu bevidst viljemanifestation, udtrykker vi denne som "B-viden". Men når en handling bliver gentaget atter og atter bliver den til en vane. At den bliver til en vane vil igen sige, at den efterhånden er blevet til en selvstændig funktion, der rent automatisk kan udløse sig, endog i givne situationer uden individets dagsbevidste viljes medvirken. En vane er altså en slags automatfunktion, væsenet har opelsket igennem en permanent gentagelse eller øvelse. Vanen er således det mesterskab, der opstår igennem øvelse. Når en permanent gentagelse af en handling kan blive til automatfunktion, skyldes det, at væsenet ved denne permanente gentagelse får udviklet et selvstændigt center i hjernelegemet for netop denne funktion, således at selve dets dagsbevidsthed derved kan blive aflastet eller frigjort til fordel for nye tankemanifestationer. Når en viljemanifestation eller "B-viden" er manifesteret i et sådan antal gentagelser, at den er blevet til en automatfunktion, der hovedsagelig kan fungere uden væsenets særlige koncentration eller bevidste medvirken, udgør den jo et nyt stadium. Her er den blevet nøjagtig det, vi forstår ved et talent. Når en viden har nået dette "talentstadium" i væsenet, udtrykker vi det som "C-viden".
Tilbage til forsiden
Forrige