4. kapitel
Et internationalt verdensrige under skabelse
69.    Resumé af forudgående kapitler
70.    Jordmenneskene under dyrerigets og menneskerigets livsbetingelse. Den mørke morals helteskikkelser og kernen i samme moral
71.    En underminering af den dyriske livsbetingelse. Jordmennesket og "magt er ret"
72.    Statsmagten
73.    Jordmenneskenes tilværelse som en kamp om penge
74.    Statsmagten og begivenhederne
75.    Forretningsverdenen som en forfinet kamp om værdierne
76.    Forretningsprincippets kosmiske natur. Overpris og underpris. Privatformue og eksempler på dens virkninger. Generalprincippet i den jordmenneskelige selvopholdelsesdrift. Pengemagten og statsmagten
77.    Pengemagtens virkninger. Jordmenneskesamfundet undergraver sig selv
78.    Formueerhvervelse som livsbetingelse. Samfundsordningen kan ikke lægges nogen til last. Samfundsordningen og begrebet: "Alt er såre godt". Jordmenneskene i færd med at "brænde" sig
79.    En forening af retten og magten som vejen til den store fred
80.    Jordmenneskenes stammefædre. Dyreriget som "paradisets have"
81.    Det første glimt af et rige, som ikke var af denne verden. Den første spæde form for "menneskelig" bevidsthed. "Syndefaldet" og "uddrivelsen af paradisets have"
82.    "Fjendskab mellem slangens sæd og kvindens sæd". "Slangens hoved" vil blive "knust", men jordmennesket får "knust sin hæl". Jordmennesket som hjemløs "gudesøn"
83.    "I sit ansigts sved" må jordmennesket "æde sit brød". "Kvinden må føde sine børn med smerte". "Forbandelsen"
84.    "Nydelsen af kundskabens træ". "Den forbudte frugt"
85.    "Uddrivelsen af paradiset" som udtryk for kærlighed. "Den guddommelige Faders røst"
86.    "Uddrivelsen af paradiset" som et resultat af "fri vilje". "Forbandelsen" som identisk med undervisning. Smerten som "beskyttelsesmiddel" og vejviser til Gud og sandheden
87.    En zone, hvor de dyriske manifestationer ikke var "syndefald"
88.    Den vågnende "næstekærlighed"
89.    Verdensreligionernes diskvalifikationer som specialreligion for hele verden. Jordmenneskehedens forening under "én religion"
90.    Den "religion", der skal forene alle jordmennesker til ét folk, til ét rige
91.    En absolut åndelig viden som religiøs basis for alle jordmennesker
92.    Kendetegnet for det absolutte verdensbillede. Natur- og kulturmenneskene bringes på samme standpunkt i kravet om retfærdighed og åndelig viden
93.    Sammenvoksningen af alle lande og folk til ét rige
94.    Alle selviske foreteelser opløses. Statsmagten og alkærligheden. Lov- og retsvæsen under udvikling
95.    "Privatinteressen" og "fællesinteressen". "Pengemagten". "Det onde" og "det gode" i jordmenneskesamfundet. Pengemagtens repræsentanter. Filantropi. Statsmagtens repræsentanter. "Blinde" politikere. Det fundamentale i verdensudviklingen
96.    Vejen til fjernelse af den jordmenneskelige lidelsestilstand. Magtens og rettens forening. Uselviskhedens tilegnelse af værdierne
97.    Nationerne lignes ved individer, der udgør et samfund uden lov- og retsvæsen
98.    Manglen af en verdensøvrighed som grundårsagen til den jordmenneskelige lidelsestilstand. Udviklingen af en verdensøvrighed
99.    Staternes lov- og retsvæsen som inkonsekvent og hæmmende for fremgang i kultur og moral
100.    Nationernes "selviskhed" og "uselviskhed". Krigen begynder at opfattes som "forbryderisk". Nødvendigheden af en verdensøvrighed
101.    "Folkenes Forbund". "Folkenes Forbund" som et lov- og retsvæsen uden politi blandt bevæbnede "stenalderindivider". Uselviskhed som verdensrigets grundvold
102.    Statens tilegnelse af værdierne. Afskaffelse af hær og flåde. Et verdenspoliti
103.    En international administrationsmagt eller verdensregering
104.    Verdensdomstolen forandrer generalprincippet i det nuværende handelssystem, der er baseret på "overpris"
105.    Verdensregeringen afskaffer mellemhandlersystemet og "kunstige leveveje". Livsfornødenhederne bliver billige
106.    "Proletariatet", "under-" og "overklassen". Et væsens virkelige storhed
107.    Jordmenneskesamfundet som eneste retmæssige formuebesidder og arbejdsgiver
108.    Den samlede verdensproduktion reguleres. Toldvæsenet bliver økonomipoliti
109.    Maskinernes retmæssige formål i følge den guddommelige verdensplan. Privatmagtens udnyttelse af maskinerne og subsistensløshed. Fagbevægelser, politiske organisationer og foreninger
110.    Verden som en "foræring" til hele jordmenneskeheden. Arbejdsydelse som eneste betalingsmiddel. Penge udgår af verden
111.    Ethvert individ kommer på "den rette hylde". "Normalarbejdsdage"
112.    "Arbejdskvitteringskort". Verdensstatens økonomi garanteres i en permanent ligevægt
113.    "Fattighjælp" og "understøttelser" overflødige i verdensstaten
114.    Livet i verdensriget
115.    Ægteskaberne fries fra det økonomiske tryk
116.    Hovedårsagen til barnemord, fødsel i dølgsmål og fosterfordrivelser fjernes
117.    Et uddrag af jordmenneskehedens kosmiske analyse. Opfyldelsen af det store kærlighedsbud i form af tolv afgørende punkter
118.    At være med eller imod kærlighedsbudets tolv punkter
119.    Verdensriget og den med dette forbundne lykke bliver en kendsgerning