|
4. kapitel Et internationalt verdensrige under skabelse |
69. |
Resumé af forudgående kapitler |
70. |
Jordmenneskene under dyrerigets og menneskerigets livsbetingelse. Den mørke morals helteskikkelser og kernen i samme moral |
71. |
En underminering af den dyriske livsbetingelse. Jordmennesket og "magt er ret" |
72. |
Statsmagten |
73. |
Jordmenneskenes tilværelse som en kamp om penge |
74. |
Statsmagten og begivenhederne |
75. |
Forretningsverdenen som en forfinet kamp om værdierne |
76. |
Forretningsprincippets kosmiske natur. Overpris og underpris. Privatformue og eksempler på dens virkninger. Generalprincippet i den jordmenneskelige selvopholdelsesdrift. Pengemagten og statsmagten |
77. |
Pengemagtens virkninger. Jordmenneskesamfundet undergraver sig selv |
78. |
Formueerhvervelse som livsbetingelse. Samfundsordningen kan ikke lægges nogen til last. Samfundsordningen og begrebet: "Alt er såre godt". Jordmenneskene i færd med at "brænde" sig |
79. |
En forening af retten og magten som vejen til den store fred |
80. |
Jordmenneskenes stammefædre. Dyreriget som "paradisets have" |
81. |
Det første glimt af et rige, som ikke var af denne verden. Den første spæde form for "menneskelig" bevidsthed. "Syndefaldet" og "uddrivelsen af paradisets have" |
82. |
"Fjendskab mellem slangens sæd og kvindens sæd". "Slangens hoved" vil blive "knust", men jordmennesket får "knust sin hæl". Jordmennesket som hjemløs "gudesøn" |
83. |
"I sit ansigts sved" må jordmennesket "æde sit brød". "Kvinden må føde sine børn med smerte". "Forbandelsen" |
84. |
"Nydelsen af kundskabens træ". "Den forbudte frugt" |
85. |
"Uddrivelsen af paradiset" som udtryk for kærlighed. "Den guddommelige Faders røst" |
86. |
"Uddrivelsen af paradiset" som et resultat af "fri vilje". "Forbandelsen" som identisk med undervisning. Smerten som "beskyttelsesmiddel" og vejviser til Gud og sandheden |
87. |
En zone, hvor de dyriske manifestationer ikke var "syndefald" |
88. |
Den vågnende "næstekærlighed" |
89. |
Verdensreligionernes diskvalifikationer som specialreligion for hele verden. Jordmenneskehedens forening under "én religion" |
90. |
Den "religion", der skal forene alle jordmennesker til ét folk, til ét rige |
91. |
En absolut åndelig viden som religiøs basis for alle jordmennesker |
92. |
Kendetegnet for det absolutte verdensbillede. Natur- og kulturmenneskene bringes på samme standpunkt i kravet om retfærdighed og åndelig viden |
93. |
Sammenvoksningen af alle lande og folk til ét rige |
94. |
Alle selviske foreteelser opløses. Statsmagten og alkærligheden. Lov- og retsvæsen under udvikling |
95. |
"Privatinteressen" og "fællesinteressen". "Pengemagten". "Det onde" og "det gode" i jordmenneskesamfundet. Pengemagtens repræsentanter. Filantropi. Statsmagtens repræsentanter. "Blinde" politikere. Det fundamentale i verdensudviklingen |
96. |
Vejen til fjernelse af den jordmenneskelige lidelsestilstand. Magtens og rettens forening. Uselviskhedens tilegnelse af værdierne |
97. |
Nationerne lignes ved individer, der udgør et samfund uden lov- og retsvæsen |
98. |
Manglen af en verdensøvrighed som grundårsagen til den jordmenneskelige lidelsestilstand. Udviklingen af en verdensøvrighed |
99. |
Staternes lov- og retsvæsen som inkonsekvent og hæmmende for fremgang i kultur og moral |
100. |
Nationernes "selviskhed" og "uselviskhed". Krigen begynder at opfattes som "forbryderisk". Nødvendigheden af en verdensøvrighed |
101. |
"Folkenes Forbund". "Folkenes Forbund" som et lov- og retsvæsen uden politi blandt bevæbnede "stenalderindivider". Uselviskhed som verdensrigets grundvold |
102. |
Statens tilegnelse af værdierne. Afskaffelse af hær og flåde. Et verdenspoliti |
103. |
En international administrationsmagt eller verdensregering |
104. |
Verdensdomstolen forandrer generalprincippet i det nuværende handelssystem, der er baseret på "overpris" |
105. |
Verdensregeringen afskaffer mellemhandlersystemet og "kunstige leveveje". Livsfornødenhederne bliver billige |
106. |
"Proletariatet", "under-" og "overklassen". Et væsens virkelige storhed |
107. |
Jordmenneskesamfundet som eneste retmæssige formuebesidder og arbejdsgiver |
108. |
Den samlede verdensproduktion reguleres. Toldvæsenet bliver økonomipoliti |
109. |
Maskinernes retmæssige formål i følge den guddommelige verdensplan. Privatmagtens udnyttelse af maskinerne og subsistensløshed. Fagbevægelser, politiske organisationer og foreninger |
110. |
Verden som en "foræring" til hele jordmenneskeheden. Arbejdsydelse som eneste betalingsmiddel. Penge udgår af verden |
111. |
Ethvert individ kommer på "den rette hylde". "Normalarbejdsdage" |
112. |
"Arbejdskvitteringskort". Verdensstatens økonomi garanteres i en permanent ligevægt |
113. |
"Fattighjælp" og "understøttelser" overflødige i verdensstaten |
114. |
Livet i verdensriget |
115. |
Ægteskaberne fries fra det økonomiske tryk |
116. |
Hovedårsagen til barnemord, fødsel i dølgsmål og fosterfordrivelser fjernes |
117. |
Et uddrag af jordmenneskehedens kosmiske analyse. Opfyldelsen af det store kærlighedsbud i form af tolv afgørende punkter |
118. |
At være med eller imod kærlighedsbudets tolv punkter |
119. |
Verdensriget og den med dette forbundne lykke bliver en kendsgerning |