Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Det jordiske menneske befinder sig i kredsløbet på et stadium, hvor det endnu med en stor del af sin manifestation er i disharmoni med livslovene. Det kender ikke i tilstrækkelig grad stoffernes sande reaktion og skaber derved fejlagtige energikombinationer, hvorved der opstår lidelse. Det fylder sin skæbne med disharmoni. Dets daglige liv er meget ofte en tortur. Krige og lemlæstelsesprocesser, overanstrengelser, sorger og lidelser såvel som unaturlige glæder, frådseri eller overdrevent vellevned, dovenskab og lediggængeri præger i stor udstrækning hele dets bevidsthedsatmosfære. Men vi ved nu i kraft af vort kendskab til "kosmisk kemi", at denne lidelsesatmosfære kun er en reaktion af fejlagtig tankegang hos væsenerne selv, udelukkende opstået på grund af væsenernes ukendskab til bevidsthedsenergiernes særlige reaktionsevner. De retter med deres villie had og forfølgelse, smærte og lidelse mod bestemte mål for dermed at tilfredsstille særlige bestemte begær eller ønsker hos dem selv og aner ikke, at de energireaktioner, de der sætter i svingning eller bevægelse, er medbestemmende i skabelsen af kvaliteten af den bevidsthedssfære, den samlede flok af dets egen væsensart må leve i, og at ethvert væsens begær, udløst i tanke og manifestation, må være enten et stormvejr, en orkan, et jordskælv, et skybrud, en oversvømmelse, en lavine – eller en sommerdags sagte brise, en fjern horisonts stille hvide skyer, en guddommelig forvestrålende aften- eller morgenrøde på dets samfunds åndshimmel, må, kort sagt, være enten en skinnende sols varmende stråler, en bleg månes sølverne stemningsinspiration eller en kulsort nats uheldsvangre dække over mørkets gerninger. Dette er de levende væseners tankeklimaer eller "kosmisk-kemiske" resultater. Intet kan tænkes, skabes eller opleves uden at høre ind under et eller andet af disse klimaer. Disse er i deres natur ganske analoge med de fysiske eller meteorologiske klimaer, kun med den forskel, at de er atmosfære i en indvendig verden, er skyer på en indvendig himmel, medens de førstnævnte klimaer direkte er atmosfære i den udvendige verden, er skyer på den fysiske himmel.

De levende væsener Lever således imellem to himle, nemlig deres egen indvendige, der jo er det samme som deres ånds- eller bevidsthedssfære, og den ydre, der er identisk med den fysiske himmel. Medens de selv skaber alle skyerne, hele luftstrømningen, hele atmosfæren i deres egen indvendige verden, skaber makrovæsenet direkte og indirekte de meteorologiske skyer eller atmosfæriske strømninger og foreteelser. Det levende væsens manifestation og oplevelse af livet består så igen udelukkende i at skabe harmoni imellem den indvendige "himmelsfære" eller bevidsthedszone og den makrokosmiske verdenssfære. I modsat fald vil de to verdener i allerhøjeste grad direkte være til gene for hinanden. Det levende væsens fejlagtige jongleren med energierne eller stofferne hindrer naturen i dens fuldkomne skabelse, ligesom naturens reaktioner heroverfor i højeste grad bliver til modgang for væsenets fuldkomne skabelse, ja, umuliggør helt eller delvis denne. Og den såkaldte "ulykkelige skæbne" opstår.

At få sin tale og villie, hvilket i virkeligheden vil sige at få sit ønsketalent bragt i en sådan fuldkommen tilstand, at man kun kan begære det rigtige, er identisk med det, vi kalder "fuldkommenhed". Det er en sådan vanebevidsthed, der er det absolut uundgåelige fundament for opnåelsen af den højeste fuldkomne eller lykkeligste skæbne i spiralen. Det er den skæbne, jordmennesket ser hen til som den kommende "varige fred", "kosmisk bevidsthed" eller "salighed".

Men for at skabe denne harmoni imellem individets to verdener, må der forståelse af og kendskab til energiernes reaktion og en absolut rigtig erkendelse af individets egen virkelige indre verden og den virkelige ydre verden. Man må først og fremmest kende sin position, såvel i den indre verdens regioner som i den ydre verdens. Thi i modsat fald er man "faret vild" og opfatter mere eller mindre, det man ser og oplever, som noget helt andet end det, det i virkeligheden er. Og når man opfatter forkert, må man også uundgåeligt komme til at handle forkert. Og når man handler forkert, må resultatet heraf også nødvendigvis blive forkert. Og livet bliver skuffelse, lidelse og mørke."

 

LIVETS BOG II, stk. 623 og 624.