Kontaktbrev 1959/7 side 7
Mogens Møller:
PSYKISK HYGIEJNE.
I den moderne civilisation spiller begrebet hygiejne efterhånden en stor rolle. Dette, at holde sit legeme rent, er blevet noget naturligt og vigtigt for mennesket, og den fysiske hygiejne er uden tvivl en af årsagerne til, at menneskets gennemsnitslevealder er forlænget, og at visse sygdomme næsten ikke viser sig mere der, hvor hygiejnen er højt udviklet. Til trods for, at denne udvikling har fundet sted, kan man dog absolut ikke sige, at menneskene idag er mindre syge end fortidens mennesker. Tværtimod, man kan idag ikke bygge hospitalerne store nok, de er hele små byer, og alligevel er der langtfra plads nok til alle de mennesker, der venter på at komme til behandling. Fysisk hygiejne er altså ikke nok, når det gælder om at overvinde menneskenes sygdomme, og hvad angår hospitalernes behandling af patienterne, så er denne, hvor stor beundring, man end må nære for lægevidenskaben og dens store uegennyttige arbejde, dog kun forsøg på at lappe og reparere en for stor slitage på visse dele af organismen. Men sygdommens årsager kommer man ikke til livs gennem disse reparationer, og det er ganske naturligt, at man ikke gør det, da disse årsager ligger indenfor et helt andet område end det, den fysiske lægevidenskab arbejder med. I vor tid er der dog adskillige kapaciteter indenfor lægevidenskaben, der begynder at blive klar over, at der her ligger et stort og meget vigtigt område, som bør udforskes. Men den materialistiske indstilling, som er så dominerende i vor tid, lægger uvilkårligt store hindringer i vejen, når det gælder om at udforske menneskets psykiske struktur, som mange mener, blot er et resultat af den fysiske krops materiekombination og kemiske sammensætning, altså noget sekundært. At psyken er det primære, er der dog forskere, der begynder at se, bl.a. den amerikanske lægeforfatter Frank G. Slaughter, der har skrevet flere bøger om sammenhængen mellem sygdom og sindstilstand. At man kan få mavesår af at ærgre sig eller på grund af bekymringer, er mange mennesker idag ved at være klar over, men Slaughter hævder, at det i 2/3 af sygdomstilfælde er patientens mentalitet, der er skyld i sygdommens opståen. "Vi stræber efter at blive sunde for at blive lykkelige", skriver han som motto i sin bog "Medicine for Moderns" og fortsætter: "men hvor mange af os stræber efter at blive lykkelige for at blive sunde?"
Begrebet mentalhygiejne eller sindshygiejne begynder i vore dage at spille en rolle indenfor moderne psykologi og psykiatri, ikke mindst hvor det drejer sig om at lære mennesker at slappe af, hvad mange i vor forcerede og forjagede tidsalder i høj grad trænger til at lære. Også når det drejer sig om beskæftigelse spiller sindshygiejnen en stor rolle, især hvor det drejer sig om syge mennesker eller gamle mennesker, der let kan få et både psykisk og fysisk sammenbrud på grund af manglende beskæftigelse og kontakt med livet. Men når man ikke ved, hvad et sind er, og ikke kender sindets struktur, er det meget vanskeligt at arbejde med sindshygiejne. Kendskabet til vor fysiske struktur og til de fysiske naturlove, gør det let at arbejde med fysisk hygiejne, men den psykiske struktur og de psykiske naturlove i universet kender vi ikke. Martinus' analyser af makro-, mellem- og mikrokosmos vil i fremtiden komme til at spille en stor rolle, ikke mindst når det drejer sig om psykisk eller mental hygiejne, fordi disse analyser fortæller noget om selve det levende væsen og dets mentale struktur og om dets forhold til andre levende væsener i universet, ikke blot til de andre levende væsener, vi møder i vor hverdag og kalder medmennesker, men også til de levende væsener i makrokosmos og mikrokosmos, hvis psyke og fysik udgør henholdsvis det elektriske univers, hvori vi lever og den elektriske organisme, som bærer vor bevidsthed her i den fysiske verden.
"Fremtidens læger vil studere dig mere end din mave, dit hjerte, ja, endog mere end dit brækkede ben", skriver dr. Slaughter, og det vil jo sige, at han ikke, som så mange andre fysiske forskere, identificerer mennesket med dets fysiske organisme, men som en psykisk realitet, der manifesterer sig og oplever gennem den fysiske organisme. I vor tid er man jo også nået frem til at kunne måle de elektriske kræfter i et menneskes hjerne. Man begynder at betragte både universet og mennesket som elektriske fænomener, og gennem interessante eksperimenter begynder man at erfare, at hver eneste blodsdråbe fra en organisme ved sin udstråling fortæller noget om helhedens, om selve organismens tilstand og udstråling. Fremtidens lægevidenskab vil komme til at bekræfte de kosmiske analyser af menneskets psykiske struktur og dens forhold til dets fysiske struktur, som Martinus skildrer i "Livets Bog", og som han især vil give en detaljeret skildring af i sit hovedværks 7.bind i forbindelse med en mængde interessante symboler. Vi har allerede haft lejlighed til at stifte bekendtskab med fragmenter af denne analyserække i et kursus, Martinus har holdt, og man fik gennem dette kursus et levende indblik i, hvorledes mennesket med sin tankes kraft skal blive i stand til at overvinde sine sygdomme, ikke ved at lappe og reparere, men ved at fjerne de psykiske årsager til sygdommene, som ligger i en tankegang, der ikke er i harmoni med livets love.
Gennem det kendskab til menneskets psykiske struktur, man kan erhverve sig ved at studere de kosmiske analyser, vil man efterhånden kunne blive i stand til at udfolde en psykisk hygiejne, der er ensbetydende med udrensningen af alle de psykiske "affaldsstoffer", der forurener vort sjæleliv og gennem dette også den verden af organer, celler, molekyler, atomer og elektroner, hvoraf vor fysiske organisme består. Universets såkaldte tomrum, mellemrummet mellem kloderne og solsystemerne eller de makrokosmiske partikler, ved vi kun er tomrum, når vi ser dem i et fysisk perspektiv. De er opfyldt af kosmiske stråler eller makrokosmisk elektricitet. Men forstår vi, at vor egen organisme også udgør et helt univers for millioner af mikrokosmiske partikler, bliver det også indlysende, at "tomrummet" mellem disse partikler er gennemstrålet af elektromagnetiske kræfter. Disse elektro-magnetiske kræfter er menneskets tankeverden, og dermed opmagnetiserer det hele sin fysiske organisme. Det vil sige, at det skaber tankeklimaer, som igen bliver årsag til fysiske klimaer og andre fysiske forhold for de millioner af levende væsener, der "lever, røres og er" i det univers, som organismen udgør.
"Der er altid to muligheder", siger et gammelt ord, og det gælder også, når det drejer sig om udfoldelsen af vor bevidstheds elektriske kræfter. Tegneren Withus skabte for år tilbage inspireret af Martinus' analyser den tegning af "menneskets to sind", som så mange kender fra reproduktioner og lysbilleder. Der har vi de to muligheder i en nøddeskal, nemlig at skabe enten et "helvede" eller et "himmerige" for sine omgivelser og sig selv. Man har mulighed for at reagere overfor sine omgivelsers tanker og handlinger på en sådan måde, at resultatet bliver krig. Og man må jo ikke glemme, at krig eksisterer i mange grader fra "kold krig" til dræbende eksplosioner. Bag enhver krigerisk handling, hvor kold eller varm den end er, og ligegyldigt om dens ophav er en statsmagt eller et menneske i hverdagen, der er blevet irriteret på sine omgivelser, ligger tanker, og tanker er elektriske kræfter. Elektriske kræfter kan, når de ikke ledes i de rette baner, let blive årsag til kortslutning og katastrofe og dermed til "helvede". Men de kan også virke på en sådan måde, at de skaber harmoni, glæde, lykke og – sundhed. Vi kan have dræbende tanker i vor bevidsthed, og vi kan have livgivende tanker. De dræbende tanker er både kosmisk og menneskeligt set psykiske affaldsstoffer eller mentale urenheder og forrådnelse. Vi ved, at de skaber et "helvede" for omgivelserne, hvor de manifesteres i handlinger i hverdagen. Gennem de hidtil offentliggjorte analyser i "Livets Bog" ved den studerende også, at en sådan skæbnebølge før eller senere vil vende tilbage til sit ophav og skabe en ubehagelig skæbne. Men ikke alene på denne måde virker disse negative tanker og handlinger, de har en virkning i nutiden også, som de færreste tænker på. Den fysiske organisme opmagnetiseres med disse kræfter, hvilket vil sige, at ophavet til irritationen, vreden, bitterheden, hadet eller krigen ikke alene skaber kortslutning og katastrofe i mellemkosmos, men også i sin egen organismes mikrokosmos. "Tanker er toldfri", plejer vi at sige. Men tanker er aldeles ikke toldfri set i dette perspektiv. Mange mennesker må betale en højst ubehagelig "told" af deres tanker i form af mavesår, hjertesygdomme, hudsygdomme, kræftskader, nervesammenbrud og mange andre sygdomme, hvoraf nogle i nogen grad kan lappes og repareres af dygtige læger, medens andre bliver årsag til organismens sammenbrud.
Martinus identificerer begrebet elektricitet med begrebet livskraft, men understreger, at vi set i kosmisk belysning naturligvis ikke skal nøjes med at tænke på de elektriske kræfter, vi bruger i vore lamper og kraftmaskiner og til mange andre tekniske formål. Den elektricitet er blot en lille del af universets elektriske kræfter, det er noget af jordklodens livskraft, som de jordiske mennesker i deres egenskab af hjerneceller i jordklodevæsenets fysiske organisme ganske naturligt får lov til at være med til at fordele og transformere. Hele vor tekniske udvikling er kosmisk set en udvikling af jordklodevæsenets nervesystem, hvori intelligensen er den dominerende grundenergi, ligesom den er det i vort eget centralnervesystem. Alt dette kan måske lyde teknisk, koldt og upersonligt, det kommer det let til, når vi kommer ud i de for os på vort nuværende udviklingstrin næsten svimlende perspektiver i makro- og mikrokosmos. Men hvor langt Martinus end fører os ud i makro- og mikrokosmiske, ja, i evige perspektiver, så fører han os altid tilbage til de to realiteter, der eksisterer i det levende univers, guddommen og os selv, og til nuet, der altid er midt i evigheden.
En gammel mand blev engang i et interview spurgt, om han havde været interseret i at samle på noget igennem sit lange liv. Han svarede, at han aldrig havde interesseret sig for at samle på frimærker, tændstikæsker eller andre almindelige samlerobjekter. Der var dog noget han, navnlig efter at han var kommet ind i sin modne alder, var begyndt at samle på, og det var: venner. Det var en klog gammel mand, som havde fundet frem til virkelige værdier i livet. Set i et kosmisk perspektiv kan en sådan samlermani have uoverskuelige virkninger til gavn, glæde og lykke for millioner af levende væsener. Det menneske, der samler sig mange virkelige venner i hverdagens mellemkosmiske sfære vil nemlig også uvilkårligt komme til at få venner i makro- og mikrokosmos. Den, der får mange venner, er livets tjener. Han er forstående, overbærende og kærlig. Han er også aktivt hjælpende med tanker og handlinger. Både hans mund og hans øjne kan smile. Men hvad ligger der bag alt dette? En elektrisk tankeverden af stråler og bølger, som opmagnetiserer hans blod og udfylder tomrummet mellem alle de partikler i hans organisme, som kosmisk set ikke blot er partikler, men levende væsener, for hvem han som makrovæsen skaber en vidunderlig verden at leve i. Og i forhold til jordklodevæsenet, som Martinus kalder vor skytsånd nr. 1, kommer et sådant menneske også til at stå i en slags venskabsforhold. Det makrovæsen, hvori vi er hjerneceller, arbejder bevidst med sin egen udvikling. Dets villiekraft bliver mere og mere indstillet på fred og harmoni. Det menneske, hvis villie er indstillet på den samme bølgelængde, bliver ikke blot en tjener og ven for sine omgivelser i mellemkosmos, men også en tjener og ven for jordkloden, en medarbejder i skabelsen af fred på jorden. Et sådant menneske vil efterhånden opleve, at han eller hun aldrig er alene. Tusindvis af venner omgiver det, både på det fysiske og psykiske plan. Den psykiske hygiejne renser os ud for de åndelige elementer i vort eget sind, der hindrer os i at skabe venskab. Men ikke blot det, den fjerner "tærskelens vogtere" i vort sind, nemlig de kræfter, der endnu forhindrer os i bevidst at opleve den evige guddom overalt. Den fører os ud af mørke og kaos ind i det strålende mentale lys, som er kosmisk bevidsthed.