Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!
(Dear Friends in India and Abroad,)

Har De nogensinde tænkt over, hvor mange smukke mennesker verden af idag rummer? Jeg har haft den lykke at rejse meget, og gang på gang har det slået mig, hvorledes den fremvoksende ungdom er en vidunderlig ungdom at betragte. Det er ikke alene det, at den rent fysisk forekommer mig overordentlig tiltalende, nej, det er i langt højere grad det præg af intellekt, denne ungdom bærer til skue. For mig er denne ungdom en ny tids ungdom, thi i dens lod vil det falde at se jorden forvandle sig, se en verden gå under, og en helt ny verden fødes.

Endnu er det mest den nye kosmiske grundkraft: intelligensenergien, der har sat sit spor på de unges ansigter, men mange gange møder man dog også det ubedragelige tegn på intuitionens voksende indtrængen i mentaliteten. Ungdommen vil altid være verdens håb, for den er fremtiden. Dette ved alle, men hvad alle ikke ved, ikke endnu virkeligt forstår er, at den samme ungdom også er den koncentrerede fortid, genopstået i nye, friske legemer.

At vi rent fysisk lever i en tilsyneladende permanent krisetid, ved enhver, og også at næsten alle aldersgrupper befinder sig i mental krise. Vore børn er vanskelige, vore unge befinder sig i et åndeligt "ingenmandsland", som de tilsyneladende selv må prøve at finde vej igennem, vore midaldrende pines af desillusion, og vore ældre af den dybe afstand de føler mellem sig selv og den tid, de oplever. Tanken på børnene volder mig ikke så stor bekymring. De er endnu i mere eller mindre grad under indflydelse af den åndelige verden, de netop har forladt. Desuden er de undergivet vort ansvar, og der er vel kun få områder, hvor der arbejdes så intensivt på at finde nye veje til hjælp, som netop her. Alle føler vi vort ansvar i vort forhold til vore børn, og denne følelse vil, derom er jeg overbevist, stadigt føre til større grad af hjælp og beskyttelse.

Noget ganske andet er forholdet til vore unge. Livet af idag har givet dem en frihed, kun få af dem er modne nok til at magte. Det ses på de af dem, som nu er nået ind i de mere modne livsafsnit. Aldrig har verden haft såmange mennesker, der er blevet voksne uden at være blevet modne. Beviset på denne påstand har De i den forfærdende stigen i antallet af nervesammenbrud med påfølgende, ofte meget langvarige ophold på sindssygehospitaler og nervesanatorier. Der er kun eet lys i denne stadigt voksende tragedie, og det er, at den er det ubedragelige tegn på, at et menneskeliv ikke kan lykkes, såfremt man river det ud af dets kosmiske tilhørsforhold, såfremt man ved hjælp af tilsyneladende "uimodsigelige kendsgerninger" dræber dets medfødte mulighed for at forstå, at Gud eksisterer.

Denne mulighed blev varetaget langt bedre i de såkaldte "gamle dage", hvor menneskets intellekt ikke havde nået den udviklingsgrad, tilfældet er idag. Thi mennesket uden en højtudviklet evne til at korrespondere med tilværelsens intelligensenergi, har evne til at tro, tro blindt om det skal være. Hvor paradoksalt det end lyder, er det menneskets drøm om at vide, der dræber dets evne til at tro, ihvert fald til at tro blindt. Eengang byggede menneskene kun templer, kirker og moskeer. Alle disse bygninger havde kun een mission, den at befordre troen på det åndelige bag det fysiske. Troen på en guds eksistens og troen på en dybere mening med livet end blot den, der knytter sig til penge og magt. Alle disse religiøse bygninger tjente i virkeligheden kun eet formål, det at være en slags "åndelig gangkurv", der skulle hjælpe den endnu meget umodne sjæl i dens kamp imod de kræfter i dens eget sind, den ikke kunne magte uden disse moralske direktiver, som enhver religion indebar. Fortidens mennesker var dræbere, som vi er det. Men de var det i en grovere form, end vi er. Men på en måde også en mere ærlig form. For det kræver mere mod af et menneske at kæmpe "mand mod mand", end det gør at rykke i et forkromet håndtag og pr. distance dræbe mange tusinde. Dengang var vi rå dræbere, idag er vi intellektuelle dræbere. Det gør en forskel! Dengang tålte man synet af blod, det er der mange, der ikke gør idag.

Men dengang gik man også med sang til krigens blodige håndværk. Da smykkede soldaterne sig med blomster og løv, og digterne skrev glødende vers til krigerhåndværkets forherligelse. Præsterne velsignede de kæmpende, og regeringerne gav dem strålende uniformer, så enhver kunne se, hvor glorværdige de var.

Idag er uniformerne ens verden over. Grågrumsede og triste, men uhyre praktiske, for vi er intellektuelle og har lært af dyrene. Vi kender camouflagens geniale kunst og gør os ingen illusioner om det glorværdige i at dræbe. Vi ved, som en engelsk krigsforfatter har udtrykt det, at "krig er et beskidt håndværk og dertil dårligt betalt!" Og endelig er det ikke mere for Gud, vi kæmper, nej det er for dette eller hint sociale system eller for en frihed af ofte meget problematisk beskaffenhed.

Men der skjuler sig et stort lys bag alt det, vi oplever i vort århundrede. Thi samlet udgør alle krige og kriser netop de "fødselsveer", der nødvendigvis må gå forud for en ny tidsalders fødsel. Intet barn, hvor yndigt det end er, kan komme til verden uden at måtte igennem fødslens skærsild. Og ingen kultur, hvor strålende den end vil blive i sin kulmination, kan blive født, uden at det må ske på bekostning af en anden kulturs undergang. Eengang var mennesket overbevist om, at "døden på ærens mark" var livets højeste bestemmelse. Det er det ikke mere. Idag længes vi ikke efter at dø unge for at gå til Valhal, idag længes vi efter at leve vort liv ud, og leve det ud i fred, i ånd eller i det, vi dybt i vort hjerte forstår ved en sand kultur. Thi en kultur uden ånd er ingen kultur, det er i det højeste et trist surrogat for kultur.

Netop fordi jeg kender bestemmelsen med de vanskeligheder, menneskeheden idag kæmper med, glædes jeg hver gang, jeg betragter de unge. Thi for mig er de ikke unge i den forstand, at de er "nye mennesker". For mig er det de gamle sjæle, der efter en lutring i høje åndelige verdener er vendt tilbage for ved deres rige, sjælelige indhold, deres dybe, men endnu bundne erfaringer, at være med i opbygningen af den nye verden, jeg ser komme tilsyne bag det sidste mørke, verden må passere. Og her er det, jeg ser nødvendigheden af en ny kosmisk impuls, en ny åndelig indsigt, der kan gives den enkelte i hans kamp om hans egen sjæl. For det er for enhver af os en stadig kamp at skulle erobre magten over det i vort sind, der hører fortiden til. Hører dyreriget til. Hører den verden til, hvor magten i alle dens geniale forklædninger fremdeles virker som en magnet på vor sjæl. Vi har, som jeg skrev i mit forrige brev, fået "høje, ædle pander" i modsætning til fortidsmenneskets lavpandede kranium. Men dette er ikke ensbetydende med, at vi kun tænker høje og ædle tanker. Tværtimod kan der bag en sådan "ædel" pande skjule sig et rovdyr på højeste plan. Et menneske for hvem magten og magten alene er livets inderste mål. Vi har i vor egen tid set sådanne mennesker optræde på livets store arena, og vi har set, hvad det førte til.

Teknisk er vor verden den skønneste, menneskeheden hidtil har oplevet. Men åndeligt er det den sværeste. Sværeste, fordi vi i stedse højere grad gennem undervisning og dermed træning af vor intelligens selv underminerer vor medfødte evne til at tro på de religiøse idealer, fortidens åndelige liv hvilede på, og derfor bringer os selv ind i et åndeligt "ingenmandsland", hvor livet blot bliver et spørgsmål om fysik. Det såkaldt moderne menneske tror ikke på nogen gud, tror ikke på nogen højere bestemmelse med livet. Det tror på magten, på egoismen, på nydelsen langt mere, end det tror på pligten og på kravet om at ofre sig for andre.

Sådan ser det ud! Men trænger man blot lidt om bag den maske, de fleste bærer til skue, oplever man det helt store bedrag. For menneskene har ikke levet deres tidligere liv forgæves. Dybt i enhver eksisterer der et umådeligt fond af erfaringer, der blot længes efter frigørelse. Sjæleligt udgør de fleste, og her i overvældende grad den opvoksende ungdom, et vidunderligt åndeligt "råvaremateriale", der blot trænger til at blive "bearbejdet". Intet normalt menneske kan i virkeligheden slå sig til ro med, at dets liv blot er her og nu. Drømmen om evigheden lever i hvert eneste menneskehjerte.

Men vejen frem var spærret sålænge, vi ikke havde en lærer iblandt os, der kunne vise os, hvem vi er, hvorfra vi kommer, og hvad der er den virkelige hensigt med vort liv. For den, der så klarest, var verdensreligionerne kun brudstykker af en hele universet omfattende kosmologi, som ingen af de, der bragte os disse brudstykker, havde nogen mulighed for at give i sin helhed, fordi menneskeheden simpelthen var uden evne til at forstå den, Idag har menneskeheden denne evne, og idag har vi også den kosmologi, der i sig selv vil komme til at danne det åndelige fundament for en hele menneskeheden omfattende verdenskultur, i hvilken ånd og kunst vil blive de lysende sole, der bringer freden til os alle. Endnu er vi halve djævle og halve mennesker. Endnu udtrykker meget af det, vi tænker og gør næsten ren "djævlebevidsthed". Men efterhånden som Martinus kosmiske analyser trænger frem verden over, vil de mennesker, der for alvor studerer disse analyser og søger at leve dem, erobre magten over deres eget sind og derved blive de piller, på hvilke en helt ny kultur kommer til at hvile. At vejen frem er lang, ved vi, fordi vi ved, hvor svært det er at få bugt med gamle vaner og forestillinger. Men Gud gav os tid nok. Vi skal ikke jage, vi skal blot leve, og såvidt det er os muligt, leve i kontakt med de love, både vor hjerne og vort hjerte akcepterer.

I fortiden byggede vi templer, kirker og moskeer til ære for Gud. Idag bygger vi skoler, universiteter og laboratorier til ære for intelligensen. Men et stort kredsløb er ved at fuldbyrde sig selv, og inden længe bygger vi nye universiteter, dennegang til ære for den Gud, vi eengang troede kun var menneskenes gud, men som vi nu ved, er selve Livets Gud, er den strålende bevidsthed, der ikke alene vibrerer gennem det kosmiske geni's hjerne, men gennem alt, hvad der bærer navn af liv og stof.

Med kærlig hilsen fra Martinus og alle vore medarbejdere i Danmark, Sverige, U.S.A., Canada og Indien.