Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra tredie bind stk. 707.

Udtrykket "menneske" er i realiteten ikke udtryk for "noget levende", men for en manifestationsform eller en særlig art jongleren med energierne, som "noget levende" bag energierne afstedkommer. Det samme gælder naturligvis udtrykkene "dyr" og "planter". Når alle sådanne foreteelser er "skabte ting", kan de i sig selv ikke være eller udgøre selve "det levende noget", der er ophavet til eller skaberen af nævnte foreteelser. Når en eller anden af disse foreteelser f. eks. et menneske "dør", så er det en "frembringelse" eller en "skabt ting", der "dør". Men da en "skabt ting" aldrig har været "levende", kan det altså ikke være "noget levende", der "dør". Men når det ikke kan være "noget levende", der "dør", kan det kun være "noget dødt", der times denne proces. Men da det kun kan være "det døde", der "dør", kan "døden" aldrig i noget som helst tilfælde være det samme som "ophør af liv". Den er i sig selv kun en opløsningsproces og bliver derved synlig som hørende ind under skabelse, thi skabelse kan nemlig umuligt eksistere uden at være udgørende de to processer: "opløsning" og "sammensætning". Materialet for skabelse kan udelukkende kun eksistere som "frigjorte" energier eller stoffer, og disse kan umuligt være "frigjorte" uden igennem opløsning, ligesom skabelse umuligt kan eksistere uden at være en sammensætning af disse "frigjorte" energier. "Frigørelse" eller "opløsning" bliver således en absolut forudgående betingelse for enhver skabelse, idet alle energier er bundne. Hvis de ikke var bundne, behøvedes der ikke kraft til skabelse. Der var ikke noget, der hed "tyngde". Der var ikke noget som helst, der kunne "falde ned", ja, der var overhovedet ingen mulighed for oplevelse af nogen som helst energi eller kraft. Men nu er det en kendsgerning, at ingen som helst skabelse, uanset hvor lille eller mikroskopisk den så end måtte forekomme, kan ske uden i form af overvindelse af energi. Der skal energi til en hvilken som helst skabelse eller manifestation. Denne foreteelse gør det til en urokkelig kendsgerning, at al energi eller stof kun kan eksistere i bunden tilstand. Men denne bundne tilstand ville umuliggøre al skabelse, hvis ikke der var mulighed for "opløsning" eller "frigørelse", hvilket i realiteten kun vil sige: en omskabelse af vedkommende stof- eller energiarters evige forbindelse med det øvrige stofocean. En virkelig frigørelse i ordets absolutte forstand eksisterer ikke, thi så ville den mærkværdighed være en kendsgerning, at "noget kunne blive til intet". En stof- eller energiarts virkelige frigørelse fra det øvrige stofocean i universet måtte nemlig betinge opståelsen af et grænseområde mellem den frigjorte energi og stofoceanet, der udelukkende kun kunne bestå af et absolut "tomrum". Men et absolut "tomrum" kan kun være et rum, der indeholder et absolut "intet". Men et sådant rum eksisterer ikke. Begrebet "intet" dækker over en "tænkt" modsætning til det "noget", der urokkelig opfylder "hele" universet og udelukker dette fra på nogen som helst måde at kunne give plads for noget absolut "tomrum"."