Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra tredie bind stk. 716 og 717.

 

"Vi ser således her, at de utilfredsstillede længsler i virkeligheden er mindst lige så almindelig en foreteelse som den almindelige sult. At denne førstnævnte sult ikke forekommer i tilværelsen for at skulle udgøre et onde, en martring af væsenerne, får man en levende erkendelse af, alt eftersom man mere og mere kommer til klarhed over, at den udgør en realitet, der absolut må gå forud for skabelsen af ethvert velvære, idet dette nemlig kun kan eksistere som udgørende en tilfredsstillelse, og denne igen kun kan eksistere på basis af en forudgående utilfredsstillelse, der i virkeligheden er det samme som sult eller længsel. Sult, længsel eller utilfredsstillelse kan således kun eksistere som en absolut forudgående betingelse for skabelse af et hvilket som helst velvære. Alle utilfredsstillede ønsker eller længsler hos individerne udgør dermed et forberedende grundlag for skabelsen af et kommende velvære. Men da der hos individerne, som før nævnt, forekommer så mange ønsker og længsler, der ikke bliver tilfredsstillet i deres nuværende liv, at denne utilfredsstillelse ligefrem er en fast faktor i væsenernes analyse og ikke blot en tilfældig abnorm foreteelse hos et enkelt væsen, bliver det her til kendsgerning, at der i væsenernes mentalitet i dag således eksisterer et absolut ufravigeligt forberedende grundlag for skabelsen af et kommende velvære, altså et velvære, der ligger hinsides "døden" og "graven". Alle utilfredsstillede ønsker og længsler eller enhver form for utilfredsstillet mental sult er således udgørende de ubristelige tråde eller bånd, der efter den fysiske organismes undergang forbinder væsenets nuværende tilværelse med en fremtidig fortsat oplevelse af livet.

At påstå, at den fysiske død eller organismens undergang umuliggør dette velvære ved at afbryde eller tilintetgøre de energiudløsninger, som længslerne repræsenterer, vil altså være det samme som at påstå, at der hos ethvert individ forefindes en forberedelse eller tilrettelægning af en foreteelse, som aldrig i noget som helst tilfælde vil blive til virkelighed, idet "døden" som en katastrofe brat afbryder hele dette forberedende spil. Der vil således ikke være et eneste tilfælde, hvor dette kommende velvære bliver til virkelighed. Men hvortil så hele dette spil? – Naturen skulle altså her være ganske ulogisk og meningsløs, ja, være ganske magtesløs i sin egen skabelse og representere et kraftspild, til hvilket man aldrig i noget som helst tilfælde kan finde et sidestykke. Tror man ikke, er denne påstands ophav, der mangler overblik og derved bliver ulogisk og meningsløs i sin docering i stedet for naturen i sin skabelse? –