Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra tredie bind stk. 719 og 720.
 

"Det er rigtigt, at der for den jordmenneskelige bevidsthed er så uendelig meget, der netop tager sig ud som kaos, men et sådant udgør jo kun den kåbe eller tilsløring, enhver ting befinder sig i, sålænge man ikke kan gennemskue eller afsløre den, Hvem ville ikke opfatte et byggeforetagende med hele dets rod af baljer, stiger, stilladser, kalk, cementmasser og murbrokker etc. som det rene kaos, hvis ikke de havde den mindste anelse om hensigten med nævnte foretagende? Er det ikke det samme med hensyn til et indviklet fabriksanlægs virvar af hjul, apparater og maskiner? – Tror man en ildlænder eller pygmæ kan finde logik eller plan i dette ved første øjekast? – "Kaos" er altså den kåbe, enhver ting er iklædt ved sit første møde med en sanseevne. Når vi ser eller opfatter noget som "kaos", vil det dermed sige, at nævnte noget kun befinder sig i vort sanseområdes forgård eller yderste periferi. Det er endnu indesluttet i fjernhedens tågedis. Her vil man måske indvende, at man udmærket godt kan have "kaos" på meget nært hold i sanseområdet, ja, man kan ligefrem bevidst skabe "kaos". Men hvem udløser energi og kræfter udelukkende med det for øje, at denne udløsning ikke i noget som helst tilfælde må tjene et formål? – Må man ikke her være abnorm, hvilket vil sige sindsforvirret for at være ophav til en sådan udløsning? – Er sindsforvirring ikke netop det samme som at se tingene i kaos og tåge? Her vil man måske yderligere indvende, at man i krig i stor udstrækning ved kanoner, bomber og granater bevidst skaber "kaos", og at dette "kaos" ikke kan skyldes sansemæssig fjernhed, idet mange har dette uhyggeligt nær inde på livet, Men vi må hertil svare, at dette krigskaos ikke er udført af dets ophav med det for øje ikke at skulle tjene et formål, tværtimod, det skal netop tjene det formål at baste og binde eller uskadeliggøre modstanderen. Men så er det jo ikke "kaos". Den, der kalder dette "kaos", har ikke det hele overblik over foreteelsen. Og manglende overblik er jo det samme som den sansemæssige fjernhed, der uvægerligt lader enhver ting fremtræde som "kaos".

Begrebet "kaos" kan således aldrig i noget som helst tilfælde komme til retmæssigt at dække over noget som helst andet end en tings sansemæssige fjernhed. Naturen kender intet til at skabe absolut "kaos". Og væsenerne kan umuligt skabe bevidst kaos uden at have mistet sansekontrollen eller ved at være abnorme. Og så fuldkommen hårfin er naturen i sin skabemetode, at selv dette af væsenernes abnormitet fremkaldte "kaos" bliver inddraget i naturens store skabelsesproces som nyttigt og gør derved et absolut "kaos" umuligt. "Kaos" er og bliver således i absolut forstand kun et kosmisk perspektivforhold og er dermed kun udgørende en tankeforeteelse, en tænkt modsætning til den virkelighed, der lyser omkring os som kendsgerning.

Da "kaos" i absolut forstand er en umulighed, vil de levende væseners ophør af liv ved deres fysiske organismes undergang ligeledes være en umulighed. Og de utilfredsstillede ønsker, længsler eller begær, som et væsen ved denne organismens undergang repræsenterer, er ikke noget "kaos", men fremtræder derimod i allerhøjeste grad som en tiltagende udløsning af en voksende logisk eller hensigtsmæssig plan. Igennem de utilfredsstillede længsler ses det tydeligt, at væsenet ved organismens død ikke er færdigt. Og da det er umuligt for naturen ikke at skabe sine påbegyndte ting eller planer færdige, vil en fortsat tilværelse for individet således her blive til virkelighed. I modsat fald ville naturens skabelse forlængst være blevet til et absolut "kaos". Men da absolut "kaos" som nævnt er en umulighed i universet, stadfæster livet selv her forjættelsen om væsenernes udødelighed eller evige oplevelse af liv som en absolut urokkelig kendsgerning."