Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Da hr. Gerner Larsson i 1957/58 besøgte Indien, dannede han sig et glimrende billede af den religiøse atmosfære i landet, idet han under sine besøg i en række større byer i Indien traf sammen med hundreder af mennesker fra alle samfundslag

Jeg mødte ham første gang lige efter hans rejse rundt i landet i Ramakrishna Missionen, hvor han holdt et meget interessant foredrag for en fornem forsamling på mere end 1000 intellektuelle personer, Måske ved De, at Ramakrishna-missionen er den største og mest indflydelsesrige religiøse og kulturelle organisation i Indien med afdelinger over hele jorden. Den er højt estimeret, fordi den er fri for snæversynet sektvæsen og fanatisme. Den respekterer alle religioner som sande, og hr. Gerner Larsson var inviteret til at tale ved julefesten. Dette foregik kun en måned, før han skulle forlade Indien. Hans behandling og forståelse af Indiens åndelige standard var aldeles korrekt. Så fortalte han mig om Martinus Åndsvidenskab og spurgte, om det ville være noget for Indien. Jeg og andre venner, som havde hørt hans foredrag, bad ham om at gøre noget for at få åndsvidenskaben til Indien. Han gav os et par bøger på engelsk, og jeg og adskillige venner og slægtninge læste dem meget grundigt, og det gjorde os meget interessede i Martinus Åndsvidenskab, og vi glædede os alle til at modtage nogle flere bøger, som han lovede at sende.

Hr. Gerner Larsson besøgte Indien igen i 1958/59. Han havde da udarbejdet sine planer. Kontaktbrevene blev startet, og de blev, som De allerede ved, modtaget med stor begejstring. Så da han igen forlod Indien efter at have arbejdet meget strengt i omkring 4 måneder, var der skabt et aktivt og arbejdende center af Martinus Institut. Vi havde da 189 læsere af Kontaktbrevene fordelt på adskillige store byer i alle dele af Indien. Disse 189 læsere havde alle skrevet til hr. Gerner Larsson og bedt om at få tilsendt Kontaktbrevene regelmæssigt. Arbejdet var nu godt igang, og det voksede naturligvis af sig selv. Mennesker, der havde set, hørt om eller læst brevene hos venner og slægtninge, bad om at få tilsendt Kontaktbrevene. Så da vi nåede oktober 1959, var antallet af læsere steget fra 189 til 257. Dette tal fremkom efter, at vi i juli 1959 havde spurgt alle dem, der fik brevene tilsendt, om de ønskede at fortsætte med at studere Martinus Åndsvidenskab. Næsten 98 % svarede, at de var meget interesserede i at fortsætte studiet. Alle udtrykte tak og påskønnelse af det ædle arbejde, og mange af dem bad om flere bøger og gav udtryk for den glæde og det udbytte, de havde haft af at studere Kontaktbrevene, ja, nogle fortalte om den lykkelige forandring, disse breve havde bragt i deres liv. Mange gav os navne på venner og slægtninge, som de ønskede, vi skulle sende brevene til. Men det bedste var, at mange af dem skrev, at de lånte venner og slægtninge deres breve, og at de omtalte Martinus Åndsvidenskab til andre. Desuden fortsattes der med gruppeundervisning og personlige samtaler til hundreder af mennesker, og der var også grupper, som ikke kunne engelsk, men som var meget åndeligt indstillede. En gruppe på 25 personer mødtes dagligt og hørte om Martinus Åndsvidenskab på hindi (det nationale sprog i Indien). De stiller spørgsmål og diskuterer og viser meget stor interesse. Hr. Gerner Larsson talte også til dem denne gang såvel som under hans to foregående besøg, men dog kun til dem, der taler engelsk. Det er en virkelig studiekreds over Martinus Åndsvidenskab. Hr. Gerner Larsson vil selv fortælle dem om sit indtryk af denne gruppe.

Den 8. november 1959 ankom hr. Gerner Larsson på sit nuværende og 3. besøg i Delhi. Han blev hjerteligt modtaget og bekranset i lufthavnen. Denne gang er han en kær gæst hos T. P. Advani og har et velmøbleret, centraltbeliggende hus til sin rådighed, indeholdende arbejdsværelse og et værelse, hvor han kan modtage gæster og give personlige samtaler. Han havde hele huset for sig selv, idet det ellers kun bebos af unge Ram Advani, som er ungkarl, en vældig rar og livlig herre. Jeg ved, at hr. Gerner Larsson var meget lykkelig ved at bo så komfortabelt denne gang.

Hr. Gerner Larsson bragte nye ideer og planer med sig. De 14 Kontaktbreve, som udkom i 1959, blev trykt og udkom i bogform. Desværre tog det længere tid at fremstille den, end han havde regnet med, på grund af en fejl fra min side. Bogen lå færdig i begyndelsen af februar. Det er meningen at sende ca. 500 eksemplarer til ledere i Indien af kunst, videnskab, religion, undervisning, litteratur og filosofi. Det kunne ikke ske straks, da hr. Gerner Larsson ikke havde flere penge. Men når bøgerne bliver sendt ud i løbet af denne og næste måned, vil vi vide, hvordan den bliver modtaget. Ca. 100 eksemplarer vil blive sendt til de store dagblade og journalister i hele landet. Med hver bog følger et brev fra hr. Gerner Larsson.

Medens han ventede på bogen, fik vi samlet ca. 4000 navne og adresser på professorer, andre pædagoger, socialrådgivere etc. fra både små og stor byer i Indien. Til ca. 3800 af disse adresser sendte hr. Gerner Larsson alt, hvad vi havde tilovers af kontaktbreve, bøger o.s.v. Dette var et kæmpearbejde, men han gjorde det i løbet af januar og februar måned. Svarene, vi modtager herpå, er meget inspirerende, og vi får daglig breve fra disse mennesker med anmodning om at sende dem flere Kontaktbreve. Så fra listen på 189 i 1959 til 257 i oktober 1959 er vi nu oppe på 378 i slutningen af februar 1960. Og vi kan uden tvivl regne med, at til juni 196O vil vi have nået vort mål på 500 – et mål, som jeg havde håbet at nå i slutningen af 1961. Ja, den interesse der vises Martinus Åndsvidenskab – en alvorlig og vanskelig åndelig videnskab – er i sandhed et mirakel. Det er et vidunderligt bevis på hr. Gerner Larssons hårde arbejde og glimrende planlægning. Jeg vedlægger et kort, som viser udbredelsen af Kontaktbrevene i alle dele af Indien, i små og store byer, til læger, professorer, religiøse ledere, videnskabsmænd, sagførere, socialrådgivere, fattige, rige, overklasse, middelklasse og underklasse, hinduer, kristne og muhamedanere. Men det allerbedste er, at mange officerer læser brevene. Antallet af byer er vokset 16 gange. Alle byerne er ikke markeret, da de mindre byer ikke findes på kortet.

For at give et resumé over arbejdet i Indien kan jeg sige, at hr. Gerner Larsson under sit første besøg studerede, planlagde og skabte interesse, og med sit store foredrag og personlige samtaler lagde han grunden til det. Ved sit andet besøg såede han sæden, vandede og plejede den og så den komme op og gro, og under hans nuværende besøg er den vokset større og stærkere – så stærk, at den aldrig kan dø, og intet kan ødelægge den. De og hans glimrende medarbejdere på Instituttet, som hjalp ham, kan være stolte af hans store succes.

Det er sandt, at en lille men meget stærk interesse for Martinus Åndsvidenskab er blevet skabt i Indien. Men vore venner i Vesten, som er så langt fremme i materialisme og videnskab, og som tænker i tusinder og millioner, vil måske synes, at 378 reelle læsere af Kontaktbrevene og andre 5000 til 6000, som har læst om eller er kommet til at kende Martinus Åndsvidenskab, er "så lidt", men De skal vide, at i et stort land som Indien med 400 millioner indbyggere, havde hr. Gerner Larsson ikke andet valg end at starte i det små og beskedne. Hans midler var begrænsede, så vi kunne kun nå ud til en meget lille kreds af engelsktalende indere. Jeg ved, at dersom han havde haft større pengemidler, ville han i løbet af 2-3 år have haft 1000 læsere. Men det var ikke muligt. Så det blev til en lille beskeden men meget korrekt start, og det blev en succes, hvad enhver kan overbevise sig om. Midlerne tillader os ikke at have mere end 500 læsere af Kontaktbrevene. Vi er meget strenge med, hvem vi giver brevene til, vi har streget mange navne, når han eller jeg var i tvivl om vedkommendes interesse. Kun dem, der skriver til os af og til og stiller spørgsmål, får tilsendt brevene.

Men arbejdet i Indien er ikke blot at sende breve ud. Daglig modtager vi breve fra læsere, som beder om flere oplysninger, stiller spørgsmål eller diskuterer emner fra Kontaktbrevene. Alle disse breve skal besvares. Hr. Gerner Larsson ordnede denne korrespondance og havde foruden sine studiekredse og personlige samtaler.

Arbejdet med at skabe interesse for Martinus Åndsvidenskab er afsluttet, da de midler, vore gode venner i Skandinavien stillede til vor rådighed til arbejdet i Indien, er begrænsede. Hvis hr. Gerner Larsson kan få stillet flere midler til sin rådighed, kan arbejdet udvides, og det er der store muligheder for. Men det er noget, disse gode venner må tage bestemmelse om.

Hr. Gerner Larsson har besluttet, at listen standser, når de 500 er nået. Vi foreslår derfor at konsolidere det arbejde, der allerede er gjort, og her giver jeg Dem hans egen plan:

Det er sandt, at inderne vil få glæde af dette, så de skulle betale for det og ikke vente flere gaver. Men jeg vil gerne have lov til at forklare Dem:

Hr. Gerner Larsson har besluttet sig til ikke at komme til Indien næste år, da jeg ved, at han ønsker Instituttet i Danmark skal udbygges, idet det ikke længere kun skal være et institut for Skandinavien, men et institut for hele verden. Han ønsker at arbejde der og ikke rejse ud. Han har nu været ude i 3 år. Jeg er fuldkommen enig med ham heri. Det er rigtigt, at vi vil savne hans besøg i Indien meget, men han gør det rette, og han behøver ikke at komme næste år, men vi kan forsikre Dem for, at vi skal arbejde endnu hårdere og endnu mere for at arbejdet kan vokse, som han gerne vil have det skal.

Jeg håber, at denne korte rapport kan give Dem et lille begreb om det store arbejde, hr. Gerner Larsson har gjort under sit nuværende besøg i Indien, men hvis De og nogle af Deres medarbejdere skulle ønske oplysninger, som jeg ikke har givet her, beder jeg Dem være så venlig at lade mig det vide, og jeg vil være lykkelig ved at give Dem disse.

Hr. Gerner Larsson har arbejdet så hårdt og fået mig til at arbejde lige så hårdt, så det har ikke været mig muligt at vedlægge uddrag af breve, vi har modtaget fra vore læsere. Jeg vil forsøge at sende dem ad to eller tre gange der er over 200, så det er ikke muligt at gøre det på en gang.

Jeg er lykkelig over, at arbejdet går så godt fremad. Jeg ved, at vi har Guds nåde, og jeg ved, at Deres velsignelse og styrelse også er der, og jeg ved også udmærket, at Deres medarbejdere og venner har hjulpet og samarbejdet med hr. Gerner Larsson for at gøre det store arbejde, som han har ydet med så store personlige ofre, til en virkelig succes.

Jeg vil være meget taknemmelig, hvis De ville være så venlig at bringe alle Deres medarbejdrer og alle Deres venner, som gjorde det muligt for hr. Gerner Larsson at besøge Indien 3 gange, og som gav midler til, at Indien som en ædel gave kunne modtage Martinus Åndsvidenskab, vor oprigtige tak – ikke alene min tak, men en tak fra alle vore læsere, som gentagne gange har skrevet til centret i Delhi og udtrykt deres store taknemmelighed. Og til Dem selv vor oprigtige tak for den store viden De har givet Indien og hele menneskeheden.

Med mine mest respektfulde hilsener og de allerbedste ønsker.