Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra tredie bind stk. 733, 734 og 735.
 

"Men kan naturen således skænke et væsen overdådige, geniale evner som medfødt gave? – Ja, i så fald skal disse evner jo være sprunget frem af "intet". Men da "intet" ikke kan blive til "noget", kan de pågældende evner eller talenter heller ikke udgøre et "noget", der er fremkommet af "intet".

Men hvordan er evnerne eller talenterne da blevet til? – Af hvad er de kommet? – Ja, er dette spørgsmåls besvarelse ikke netop en af de mest almenkendte foreteelser? – Er ikke alle normale mennesker klar over det gamle ord: "Øvelse gør mester"? – Ser vi ikke i den bevidste undervisning og øvelse i forskellige felter, der udgør en stor del af væsenernes daglige tilværelse, den kosmisk-kemiske proces, ud af hvilken talenterne, anlæggene eller færdigheden i de pågældende felter udspringer eller bliver til? – Hvad er et talent andet end en færdighed eller udpræget dygtighed i at manifestere i det pågældende felt? –

Men for at blive dygtig, for at blive mester må man erfare, hvilket vil sige "lære". Men at "lære" er igen det samme som at genopleve en ting, indtil man har erfaret den tilstrækkeligt, hvilket igen vil sige: bevidsthedsmæssigt behersker den. Det er denne bevidsthedsmæssige beherskelse af en ting, der udgør et talent eller anlæg. Som vi her har set, er et talent således ikke "noget", der pludseligt springer frem af "intet". Det er et produkt af forudgående årsager akkurat ligesom enhver anden skabt ting.

Nu vil den ihærdige skeptiker eller tvivler måske her indvende, at dette talent går under sammen med den fysiske organisme ved den såkaldte "død". Men her må vi svare, at det er ganske uberørt af denne fysiske organismes undergang. Et talents udvikling strækker sig fra de første primitive famlende forsøg til den mest storslåede kulminerende genialitet. Talentets udvikling skrider altså kun gradvis frem og udtrykker derved hele sit udviklingsfelt fra primitivitet til genialitet i en skala af trin. Ethvert levende væsen kan ikke undgå at repræsentere et eller andet af trinene i denne forvandling. Det kan repræsentere trinet for den færdige eller fuldkomne genialitet i et eller andet bestemt felt, men det kan også repræsentere trinet for det samme felts begynderstadium. Vor fysiske mentalitets plads på denne trinrække vil altså være afhængig af, hvor meget vi har beskæftiget os med det pågældende særlige felt, eller i hvor mange erfaringer og øvelser vi allerede tidligere har gennemlevet dette. At disse erfaringer og øvelser ikke har fundet sted i det nuværende liv, forandrer ikke princippet, for talentet vil være en desto mere synlig kendsgerning, jo større eller mere omfattende oplevelser vi har haft i det pågældende felt i tidligere liv. Trinet, vi repræsenterer, afslører det uafviseligt. Havde vi aldrig beskæftiget os med nævnte felt i tidligere liv, kunne vi jo slet ikke repræsentere noget trin. Et trin vil i dette tilfælde sige: en målestok ud fra hvilken man kan markere et væsens merbegavelse eller mindrebegavelse i et bestemt felt, hvilket igen henholdsvis er det samme som "mererfaring" eller "mindreerfaring" i samme felt.

Men hvorledes kan et væsen have en realistisk " mererfaring" eller "mindreerfaring" i forhold til andre væsener ved aldrig at have oplevet andet end disse væsener? – Hvis væsenerne ikke har levet før, ville der umuligt kunne være tale om en i form af talent eller anlæg medfødt "mererfaring" eller "mindreerfaring" i forhold til andre væsener. Og enhver form for trin måtte således være udelukket. Men nu er det en kendsgerning, at væsenernes begavelse allerede i deres første spæde år er at inddele i trin. Disse trin gør det altså til en ligeså uomstødelig kendsgerning, at nogle væsener repræsenterer "mererfaring" og andre "mindreerfaring". Denne væsenets besiddelse af "mererfaring" eller "mindreerfaring" i forhold til andre væsener gør fortidige liv til en levende synlig virkelighed i dets nuværende liv. Da talenter umuligt kan eksistere uden at udgøre et produkt af erfaring og øvelse, vil intet som helst talent kunne opstå uden i kraft af en forudgående erfaring og øvelse. Men da ethvert væsen fødes med talenter, hvoraf nogle er i udvikling, andre er færdige, og atter andre er degenererende, bliver væsenets nuværende mentale tilstand nøjagtig en urokkelig bekræftelse på eller en bevisførelse for, at det har passeret en fortidig tilværelse, idet den erfarings- og øvelsestilstand, af hvilken de medfødte talenter er et produkt, jo netop kun kan have fundet sted i nævnte forudgående tilværelse."