Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Påny er foråret over Kosmos Ferieby og – synes det mig – skønnere end nogen sinde Vinteren var jo meget mild og dette ses især her, hvor klimaet er en grad hårdere end inde i landet. De første gæster er ankommet og nyder det festlige syn af udsprungne frugttræer, lysegrønne plæner, blomstrende syrener og det væld af forårsblomster, der pryder dette efterhånden meget store areal. Overalt er der i øjeblikket stor travlhed. Mange nye huse er rykket på plads siden eftersommeren, og mange af de gamle får den sædvanlige forårsmake-up, der får dem til at stråle om kap med solen.

Jeg er netop vendt tilbage fra en foredragsrejse til de fleste af grupperne i Sverige og i de danske provinsbyer og sidder nu her i denne skønne ferieby og føler trang til at rette en hjertelig tak til sagens mange venner både i Sverige og Danmark for den kærlige modtagelse, jeg mødte overalt, og til i de efterfølgende linjer at prøve at give alle sagens interesserede et indtryk af vort arbejdes stilling i dag. Bag os ligger nu vinterens arbejde, og det forekommer mig derfor naturligt at forsøge at tegne et beskedent billede af den udvikling, denne vinter har medført. Martinus arbejde er i sig selv en uhyre levende og følsom organisme, som siden dets tilblivelse har passeret en lang række forvandlingsprocesser, der gradvis fører det frem imod det mål, det i sig selv udtrykker, nemlig det, at blive en verdens omfattende åndelig bevægelse, hævet over politiske partier og den sædvanlige sektdannelse, der i dag er det normale inden for det religiøse liv. Netop fordi det sigter imod dette mål og ydermere sigter imod at absorbere alle højtudviklede mennesker inden for samtlige eksisterende religiøse bevægelser verden over, der ikke længere føler sig bundet af den religiøse forkyndelse, de hidtil har været inspireret af, siger det sig selv, at vort arbejde må være tidløst i sin natur og dermed uafhængigt af midlertidig modgang eller succes. Dette ændrer imidlertid ikke den kendsgerning, at enhver af os med dyb glæde noterer hver eneste lille fremgang, sagen som helhed har, og her er det, at det forekommer mig, at netop denne vinter på alle områder har betydet en udvikling, vi alle har stor grund til at være glade og taknemmelige over.

Som den lykkeligste oplevelse, vi alle har haft, må nævnes afslutningen på Martinus hovedværk "Livets Bog". Intet menneske, som har læst dette værks efterskrift med virkelig forståelse, kan være uberørt deraf. Det hænder kun én gang i vort liv, at vi får lov til at opleve det under, at et menneskes liv krones med fuldbyrdelsen af et værk, der gennem alle kommende tider vil leve og vokse og sprede større og større ringe af lysende tolerance, livsforståelse og dermed guddommelig velsignelse. Sandt nok håber vi alle at beholde Martinus iblandt os i mange år endnu, men dette ændrer ikke, at med fuldendelsen af "Livets Bog" har Martinus oplevet fuldbyrdelsen af den mission, Guddommen for fyrretyve år siden lagde på hans skuldre! Martinus er i dag så rask som nogen sinde og er nu i fuld gang med forklaringen til sine mange symboler. Når også dette værk er færdigt, og det vil formentlig ske inden for de kommende to år, har Martinus skabt fundamentet for en åndelig undervisning, som, foruden at udgøre det største defensorat for de store verdensreligioners virkelige lære, der nogen sinde er skabt, udgør selve forudsætningen for det åndelige fundament, der for bestandigt vil knytte alle jordens racer og folk sammen i den kosmiske forståelse, der alene kan udgøre det urokkelige grundlag for et kommende forenet verdensrige.

"Livets Bog" er selve den stamme, udfra hvilken alle sagens mange grene nu vokser frem. Og medens disse grene for blot nogle år tilbage var få og beskedne, er de nu ikke alene blevet talrige, men mange af dem er så stærke, at de spænder udover den ganske jord. Det var naturligvis et chok for os, at både mr. Mathur og mr. Advani, der stod for arbejdet i Indien, skulle dø med så korte mellemrum. Men Martinus arbejde i Indien havde allerede nået en sådan position, at selv disse tunge oplevelser ingen dybere indflydelse kunne få på dets vækst. Adskillige af Dem vil vide, at vi sidste år havde besøg af en gruppe af sagens interesserede i Indien, deriblandt mrs. og mr. Amrit Jindal, udgiverne af Indiens største vegetarmagasin og begge så dybt interesserede i vort arbejde, at de havde besluttet at besøge os for selv at danne sig et indtryk både af vort arbejde her og af Martinus person. Da mr. Advani døde, følte disse to mennesker det som deres pligt at fortsætte i hans spor, og de har netop meddelt os, at de nu er i gang med at forberede et masseoplag af Martinus bog "Den ideelle Føde", både på engelsk og hindi (Indiens nationale sprog), for derigennem at sprede kendskabet til Martinus eksistens. Når denne bog er udgivet, vil de straks forberede andre udgivelser i samråd med os. Udsendelsen af vore engelske kontaktbreve er forlængst reorganiseret og udgår nu ikke alene til Indien, men også til japanske venner, og såfremt forholdene tillader det, rejser jeg efter Martinus ønske til både Indien og Japan først i det nye år, dels for at bistå mr. Jindal i hans arbejde med reetableringen af centret i New Delhi, og dels for efter indbydelse at holde foredrag om Martinus verdensbillede i en lang række japanske storbyer.

Men også andre lande er på nærværende tidspunkt blevet så interesseret i Martinus arbejde, at nye oversættelser er på vej. I Sverige arbejder Nils Kalén utrætteligt på at øge de svenske oversættelser. Han har netop udgivet Martinus: "Omkring min Missions Fødsel" i en meget smagfuld udgave, og vi vil sikkert snart høre nyt fra ham igen. På Island forbereder man en islandsk udgave af den svenske "Kosmiske Lektioner", og det samme er tilfældet i Holland, hvor man desuden allerede har udsendt en oversættelse af vor lille, korte biografi af Martinus. Fra Tyskland har vi netop modtaget et eksemplar af tidsskriftet "Der Blick", der i sit februar-nummer har bragt en oversættelse af Martinus foredrag: "Gennem verdensaltets Tomrum", oversat af vor flittige, unge svenske medarbejder Karin Linde, der er gået i gang med at overføre Martinus foredrag til tysk for derigennem at skabe interesse for hans tanker i sit hjemland. I U.S.A. har Viggo Jahn nu gennem to år skabt en række kontakter, og i Frankrig har den nyudnævnte præsident for I.V.U., Woodland Kahler, der nu gennem en årrække har været dybt interesseret i Martinus arbejde, inden for sit område skabt en interesse, der uden tvivl en dag vil resultere i dannelsen af en aktiv gruppe der. Føjer jeg til disse oplysninger den interesse, som vor Esperanto-gruppe herhjemme skaber gennem sine udenlandske kontakter, kontakter, som meget vil en dag kan vise sig uvurderlige, finder jeg, at arbejdet uden for Danmarks grænser er i en vækst, vi alle kan være glade for.

En særlig omtale fortjener arbejdet i Sverige, som under Mogens Møllers ledelse er i meget stærk udvikling. Mogens Møller har den store glæde, at hvert eneste af de svenske centre er i hænderne på mænd og kvinder, som hver for sig er vort arbejde meget hengivne. Det var en meget stor oplevelse for mig at besøge disse centre. Overalt mødte jeg den enthusiasme, der udgør den indre bærende kraft i vort arbejde, og jeg nærer ingen tvivl om, at de svenske ledere i samråd med Mogens Møller vil opnå at få deres drøm om et levende svensk Martinus' hovedcenter realiseret.

Men også i hovedcentret her er sket ting, der vil få betydning fremover. Der er først udgivelsen af Per Bruus-Jensen's brevkursus i Martinus Kosmologi, der er blevet mødt med en meget stor interesse i både Danmark og Sverige. Selv om Per Bruus-Jensen endnu er meget ung, så røber hans kursus, der udgives i meget nært samarbejde med Martinus, en så fremragende forståelse af Martinus verdensbillede, at i hvert fald jeg med en vis utålmodighed afventer dets oversættelse til engelsk, hvor det uden enhver tvivl vil få stor betydning for mennesker, der agter at uddanne sig til lærere i vort arbejde. Udover dette kursus har vi udsendt et meget omfattende katalog, samt en kort biografi af Martinus både på dansk, svensk og engelsk, en biografi der som allerede meddelt nu også er udkommet på hollandsk. Og endelig har vi så for ganske kort tid siden haft den store glæde at kunne udsende den første bog i serien "Kosmiske Lektioner". Føjer vi til dette det omfattende eksperiment med udsendelsen af et gratis to-måneders abonnement på vore kontaktbreve til danske, norske og svenske læsere, hvis navn og adresse er blevet os opgivet af interesserede i vort arbejde, et eksperiment, der har haft en så stor succes, at vi på mindre end et kvartal har øget den faste abonnentgruppe med mere end 10 procent, forstår De sikkert, at det er berettiget at tale om sagens nuværende situation som overordentlig lys og inspirerende og dette så meget mere, som det samtidigt er lykkedes os at gennemføre en økonomisk konsolidering, der årligt vil spare sagen for endda meget store beløb.

Jeg udtrykte ved min hjemkomst fra Indien bekymring for, at T.V. udsendelserne skulle få indflydelse på deltagelsen i vore foredrag, en bekymring jeg åbenbart kunne have sparet mig. For der har næppe nogen tidligere vinter været større deltagelse i foredragene og det hverken her eller i Sverige. Både Mogens Møller og jeg selv har jo denne vinter foruden det officielle program talt i andre foreninger og for andre grupper, og vi er begge overalt blevet modtaget med største venlighed og forståelse. I stadigt videre og videre kredse erkendes det klart, at Martinus arbejde besidder værdier, det er værd at lære at kende, og de mange indbydelser, vi fremdeles modtager, fortæller os, at vi også uden for sagens egentlige område har et publikum, det er vor pligt at imødekomme, så langt kræfterne rækker.

– – – – – – –

Det vil ikke være muligt for mig at afslutte dette lille tilbageblik uden ganske kort at berøre sagens rent interne liv. I modsætning til rene merkantile foretagender hviler Martinus arbejde jo på et indbyrdes samarbejde, der ofter kræver store ofre af den enkelte. Vi er i dag i den lykkelige situation at være i besiddelse af en stab af medarbejdere, som på hver sit felt yder en overordentlig stor indsats. Jeg ved, at det vil være disse vore medarbejdere inderligt imod, om jeg nævnte deres navne. På den anden side står ikke alene sagens ledelse, men også hver eneste interesseret i den, i en meget stor gæld til disse medarbejdere, uden hvilke vort arbejde simpelthen ikke kunne vokse frem i det tempo, tilfældet virkeligt er. Vi kender alle det ældgamle Jesus-ord om, "at derpå skal man kende mine disciple, at de haver indbyrdes kærlighed". Sandheden bag disse ord er vort daglige livs ledestjerne, og jeg ved mig i fuld overensstemmelse med Martinus, når jeg her giver udtryk for, at aldrig før i sagens historie har den ånd, der altid på den indre front bør karakterisere vort samarbejde, været mere levende, mere nær det fuldkomne, end tilfældet er nu. Dette kunne synes så selvfølgeligt, så ligetil, men sådan er det ikke. I en stor åndelig bevægelse, som omfatter så ulige et mentalt materiale, som Martinus arbejde altid må gøre, kræves der stor selvdisciplin af den enkelte, for at de mål, vi har sat os at nå, kan blive nået. Vi befinder os stadigt i skabelsens år, og livet vil fremdeles kræve ofre af hver eneste af os, om Martinus abejde skal kunne fortsætte den vækstlinje, de svundne år har udtrykt. At denne offervilje altid har været tilstede og uden tvivl altid vil være det, er, når alt kommer til alt, den smukkeste kompliment til Martinus arbejde, der kan tænkes.

En vinters arbejde er bag os, og foran os ligger den tilstundende højsæson i Kosmos Ferieby, hvor så godt som enhver plads allerede er optaget. Også feriebyen rummer nye glæder, som vil komme hver eneste gæst tilgode. Dels er dens ungdomshus nær sin fuldendelse, og dels vil foredragssalen atter i år blive gjort endnu mere tiltalende end før, men om alt dette senere! Foreløbig glæder vi os over, at hver eneste lejlighed fra nu af og til højsæsonen er belagt med medborgere, der mere end de fleste trænger til at komme bort fra hverdagens triste liv. Jeg tænker her på de mange scleroseramte, de mange leddegigtramte og de mange kronisk syge, som i for- og eftersæsonen befolker feriebyen. Disse mennesker kender ikke vort arbejdes indre åndelige struktur, de kender kun dets virkninger. Vi prøver ikke på nogen som helst måde at påvirke dem, vi har faktisk kun ét ønske i forbindelse med deres besøg her, og det er at give dem den bedst tænkelige ferie, vi formår! Men vi kunne ikke gøre dette uden den hjælp og støtte, De alle giver os, enten så dette sker gennem deltagelse i kulturfonden eller gennem Deres abonnement på vore Kontaktbreve. Så lad mig slutte dette brev til Dem med dels at takke Dem for de mange adresser på eventuelle interesserede, De har givet os, og dels at bede Dem fortsætte med denne måde at hjælpe os på!!! Hver for sig ønsker vi dog, at de idealer, Martinus har skænket os, snarest muligt må komme til at beherske verden, og selvom vort eget private forsøg på at efterleve dem er den fornemste forkyndelse, der findes, så er dette at bringe andre i forbindelse med dem dog en af vejene frem til disse idealers vækst i verden. Tænk på dette, når De på Deres vej møder et menneske, om hvem de intuitivt føler, at vedkommende muligvis har brug for Martinus tanker! Lad os få dette menneskes adresse og så i fællesskab med Dem have glæden af at sende vedkommende vore Kontaktbreve gratis i to måneder – de hidtil opnåede resultater peger frem imod, at vi her – endelig – har fundet den vej frem for vort arbejde, vi så længe har savnet!

Med kærlig hilsen fra Martinus og samtlige medarbejdere!