Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra tredie bind, stk. 821, 822 og 823.

"Denne stråleglans, der således udgør hele vort liv, vor manifestation, vor egen skabelse såvel som oplevelsen af andre væseners eller Guddommens skabelse, består udelukkende af "bevægelse". Der, hvor denne "bevægelse" møder et Jeg, bliver den til oplevelse. Oplevelse er igen det samme som bevidsthed. Men da "bevægelsen" ikke kan eksistere uden at repræsentere et sådant møde, vil "bevægelse" og "bevidsthed" være identiske. Men da "bevidsthed" er det samme som "liv", vil "bevægelse" og "liv" ligeledes være identiske. Enhver form for bevægelse, ligegyldigt om det er en maskines snurrende hjul, et tordenskrald, et styrtende vandfald, eller det er så mikroskopiske svingnings- eller vibrationsarter, at vi slet ikke ser disse som bevægelse, men derimod som fast stof, krystal, granit, guld, platin eller lignende, kan således ikke eksistere uden at være identiske med liv. Enhver bevægelse, enten den er fast, flydende eller luftformig er udgørende det materiale, af hvilket selve bevidstheden eller livet består. Alt er udgørende "livssubstanser".

Men disse "livssubstanser" ville aldrig kunne eksistere eller være blevet til, hvis de ikke samtidig var blevet påført et Jeg's stempel. Det er dette Jeg-stempels påføring af "bevægelsen", der igen gør den identisk med eller forvandler den til "livsytring". Hvorledes bliver da dette "stempel" påført "bevægelsen"? – Ja, vi har allerede tidligere berørt problemet. Denne "stempling" af "bevægelsen" er nemlig det samme som den "vending" eller "drejning" af "bevægelsen", der altid uden undtagelse vil finde sted ved sidstnævntes møde eller berøring med Jeg'et. Det er denne "vendingsproces", der forvandler alle "indtryk" til "udtryk". "Indtrykkene" er jo oplevelse af energiernes indadgående bevægelse i bevidstheden, medens "udtrykkene" er energiernes udadgående bevægelse fra bevidstheden, hvilket i allerhøjeste grad også bekræfter bevægelsens identitet som "liv". Uden "indtryk" og "udtryk" eksisterede der i virkeligheden intet liv. For hvad er vel livet andet end en jongleren med indtryk og udtryk? –

Når en energi er "vendt" af et Jeg, er den som nævnt blevet til en "livsytring". Men som læserne allerede ved, er det ikke alle af et Jeg udførte "vendinger" af bevægelsen, jordmennesket kan se. Og der, hvor hvor det ikke kan se denne "vending", kan det ikke betragte "bevægelsen" som "livsytring", men anser den for at være "opstået af sig selv". Det er på denne betragtning, den såkaldte "materialistiske" indstilling hos jordmennesket beror. Det er denne manglende synsevne, der betinger, at et væsen kan være umådelig intelligent uden at være intellektuelt, ja, kan være både doktor og professor og samtidig stadig kulminere i den overtro, at tingene udenfor de erkendte livsformer bliver til af sig selv, at bevægelsen, stoffet, naturen er "døde" kræfter. Deres erkendelse er således i virkeligheden, om end ubevidst for dem selv, en tilbedelse af naturen som et hovedløst væsen, et dominerende lig, skønt de svælger i forskningen af dette "døde" væsens kolossale åbenbaringer af højintellektualitet, logik og skabevælde. De søger fuldstændig forgæves efter tilfældigheder, alt er strålende planmæssigt, alt er funktioner, der udfolder sig efter deres forudbestemte klokkeslet der, hvor forskeren eller jordmennesket ikke selv forhindrer det.

Men disse materialismens "troende" og intellektualitetens "vantroende" væsener er nødsaget til at have denne indstilling, til de når op på så højt et trin i forskningen, at de kan få det fulde overblik over problemet og der blive vidne til, at alle de "døde" kræfter også er "Jeg-vendte" energier, er "livsytringer" for levende væsener om end i helt andre formater end de mellemkosmiske, de selv hidtil har erkendt som de eneste eksisterende udtryk for liv. De vil i kraft af dette overblik gennemskue makrokosmos såvel som mikrokosmos og se, at disse hver især kun udgør en verden af de samme evige love, den samme hårfine logik og fuldkomne udfoldelse af vilje, manifestation og skabekraft som den, de selv er blevet autoriteter i at docere fra universiteters og læreanstalters talerstole. De vil se, at "alt er levende", "alt er logisk" og dermed nyttigt, kærligt og afslørende guddommelighed. De ser, at universet er tanke, bevidsthed og liv, og at dette liv udgør den Guddoms ånd eller bevidsthed, i hvilken vi alle leve, røres og ere. De vil erkende, at dette syn er det kosmiske klarsyn eller den sande oplevelse af den evige visdom."