Kontaktbrev 1961/22 side 5
Mogens Møller:
MAGT
Selvopholdelsesdriften
Dybt i de levende væsener såvel i plante- som i dyreriget rører sig selvopholdelsesdriftens uimodståelige kræfter. Kampen for en tilværelse på det fysiske plan er hård i begge disse riger. Vi ser, hvordan de vilde planter kæmper om en plads i lyset i skove, marker og enge, hvordan snylteplanter lever på andres bekostning. Vi ser de med vinger forsynede frø flyve milevidt gennem luften og udbrede artens liv til nye landområder eller frø, der forsynet med kroge filtrer sig ind i dyrenes pels og lader dem være befordringsmiddel. Vi ser rødder og spirer bryde igennem, selv hvor modstanden er hård, og oplever i det hele taget de vegetabilske kræfters vældige magt på mangfoldige måder, ikke mindst når vi selv rækker naturen en hjælpende hånd og med omtanke og nænsomhed leder den i bestemte baner.
I dyreriget ser vi selvopholdelsesdriften give sig endnu voldsommere udslag. Der gælder det ikke blot om at skaffe sig en plads i lyset på bekostning af andre, som så må visne bort, men man optager også disse andres kød og blod i sin egen organisme. Drab og lemlæstelse finder sted i former, der strækker sig lige fra snylteri, baghold og snigmord til åben kamp mellem jævnbyrdige modstandere. I dyreriget møder vi foruden kampen for at tilegne sig den animalske føde også kampen om den seksuelle partner. Selv de forholdsvis fredelige planteædende dyr er i brunstperioderne voldsomme kæmper. Hannerne udkæmper voldsomme kampe om hunnerne, og disse kan i den tid, ungerne er små, udvise en sådan kampiver og dristighed i forsvar for afkommet, at selv dyr, der ellers ville være dem overlegne, må opgive angrebet.
Til dyreriget hører også Homo Sapiens, det vidende menneske. Og ved det ikke meget andet, så ved det i alt fald, at magt skal der til, om man vil klare sig i denne verden. Hvad der hos planter og dyr er et magtinstinkt, er hos det højest udviklede dyr på denne klode blevet til et intellektuelt begreb. Vi ved, hvad magt vil sige, vi ved, at den er nødvendig og kæmper bevidst for den. Dyrerigets blinde begær, der giver sig udslag i tænders, kløers og stærke musklers dræbende virksomhed, er hos det jordiske menneske blevet til bevidst begær, der ledes af tankens magiske kraft. Alligevel er den magt, vi besidder, ikke en menneskelig, men en dyrisk magt; menneskelig magtudfoldelse er vi først så småt begyndt at lære at kende.
Psykiske kræfter
Den animalske og jordmenneskelige magtudøvelse er magten på andres bekostning uden anden ret end den stærkeres ret. Resultatet deraf har været det, Darwin kaldte "the survival of the fittest", det vil sige, at de for arternes og racernes beståen bedst tjenlige individer overlevede kampen for tilværelsen og formerede sig. Ved "den stærkeres ret" har vi gjort os jorden underdanig, taget både plante- og dyreriget i vor tjeneste, ja, endogså naturkræfterne ild, vand og luft, stråler og bølger. Vor styrke har ikke så meget ligget i vore muskler som i vor psyke. Det er ved hjælp af psykiske kræfter, vi er blevet jordens herrer.
Gennem "moseloven" og lignende systemer begyndte "den svageres ret" dog så småt at gøre sig gældende, men retfærdighedens udøvelse har ofte hvilet på skrøbelige mennesker, der skelede enten til pengemagten eller til våbenmagten, og list og veltalenhed har til tider formået at gøre sort til hvidt og ført godtroende mennesker vild i lovparagraffernes labyrinter. "Øje for øje og tand for tand", som parolen endnu lyder i vore dages lovsystem, har ikke formået at ændre synderlig meget i de jordmenneskelige magtforhold.
Dyrerigets psykiske kraft, instinktet, har vi ikke meget tilbage af, men samtidig med, at vi er degenereret som dyr, er vor intelligens og skabeevne vokset. Den animalske styrke har vi erstattet og overtrumfet ved at lade naturkræfterne arbejde for os og derved opnået en bevægelsesfrihed, der rækker over det meste af kloden. Men med hensyn til begrebet frihed, som spiller en stor rolle i menneskets bevidsthed, er der ved at ske noget katastrofalt. Vi er ved at opdage, at vor højt besungne frihed er en illusion, at vi i virkeligheden er lænkebundet af kræfter, vi hidtil slet ikke har regnet med, kræfterne i vort eget sind.
Vi ser pludselig, at vi ikke, som vi troede, er herrer over mægtige kræfter, men at det omvendte gør sig gældende. Naturkræfterne truer os i den form, hvor vi selv har indkapslet dem, atombomben. Sværdets magt er vendt imod os selv, og pengemagten er ved at blive en plage for dem, der besidder den. Vor tids afguder: krigsguden, mammon og robotten udgør en trio, der spiller "danse macabre" for menneskeheden, og vi danser villigt til deres musik. Vi danser en "dødedans", som ved sin realitet langt overgår middelalderens mest fantastiske og uhyggelige fremstillinger af dette motiv. Vi danser i ring i en "magisk cirkel", vi selv har skabt, et mentalt fængsel, og den magt, der nu er brug for, er af en helt anden beskaffenhed end den, ved hjælp af hvilken vi har gjort os jorden underdanig.
Magi
Det eneste, der kan ændre menneskehedens nuværende ulykkelige situation, er en ændring af de magiske kræfter i hvert enkelt menneskes sind. Det er en ændring, som ikke kan finde sted ved noget som helst diktatorisk indgreb, men kun ved den enkeltes egen frie vilje baseret på erfaringer og forståelse af livet og dets love. At udøve magi står for de fleste mennesker som noget mystisk og overnaturligt. De ved ikke, at de selv er magikere. Ordet "magi" stammer fra orienten og betyder psykisk magt. Psykisk magt udøver vi alle, men det kan gøres på forskellig måde, og det trænger menneskene i høj grad til at få kundskab om. De psykiske kræfter kan, som det er sket gennem årtusinder, bruges som en intellektuel forlængelse af dyrerigets magtprincip, og så bliver de til "sort magi". "Sort magi" udøver vi alle mere eller mindre hver eneste dag, f. eks. når vi tænker og taler nedsættende om andre, når vi fører en anden bag lyset, når vi med vrede eller trusler gør andre ængstelige eller bedrøvede, ja, blot vi med surhed og irritation gør livet utåleligt for vore omgivelser.
Heldigvis er den jordmenneskelige koncentrationsevne endnu ikke særlig stor, ellers ville vi kunne gøre endnu mere skade med vor "sorte magi". At udøve magi er at skabe sig magt ved bevidst tankekoncentration, og så længe menneskene endnu har stærke dyriske kræfter i deres bevidsthed og organisme, bliver magien en forlængelse, ja, en kulmination af dyrerigets dræbende princip. Den "sorte magi"s mål er magt over andre individer, og midlet er som regel at gøre disse bange og derved lamme deres evne til selvstændig tænkning. Vi har slående eksempler på meget stærk udøvelse af "sort magi" fra vor egen tid. Når en Hitler eller Mussolini fik næsten et helt folk til på kommando at række armene i vejret og i det hele taget at gøre alt, hvad føreren eller hans håndlangere ville, var det "sort magi", udøvelse af geniale dyriske kræfter i forbindelse med menneskelig intelligens. Når Hitler talte om at "se rovdyrglimtet tændt i ungdommens øjne", var det, fordi han ved hjælp af denne "rovdyrungdom", som han søgte at opdrætte, ville bemægtige sig herredømmet over menneskeheden.
Men "sort magi" er en boomerang. Vi oplevede, hvordan det gik de magtberusede diktatorer, og i princippet vil det gå enhver "sort magiker" ligesådan, enten han er diktator for en stat, eller måske blot på en arbejdsplads, i en forening eller i et hjem. Mandlige såvel som kvindelige diktatorer og "sorte magikere" af alle kalibre indkredser sig i en "magisk cirkel", et åndeligt fængsel af lidelse, angst og mentalt mørke, som kun de selv kan nedbryde. De har sået det blandt andre, og de vil høste det selv. Først når de i deres bevidsthed skaber energier af en stærkere og finere vibrationshastighed og større bølgelængde, vil de bryde den magt, de har "forskrevet" sig til. Disse energier er det, vi kender under navnet "næstekærlighed", de vil bryde det mentale fængsels mure og vise mennesket en verden, det hidtil har været lukket ude fra, en verden som gennemtrænger den fysiske, ja, uden hvilken den fysiske verden slet ikke kunne eksistere.
Denne næstekærlighedens verden omgiver os alle, men jo mere "sort magi" vi udøver, jo tykkere "mure" bygger vi mellem den og os selv. Vi må udøve og opleve magtens princip på en helt anden måde for at blive ét med freden, som vi længes efter, og denne måde kunne vi i modsætning til den "sorte" kalde den "hvide magi".
Kristendom – sort eller hvid magi?
For ca. 2000 år siden levede i Palæstina en mand, hvis udfoldelse af "hvid magi" kom til at sætte skel i menneskehedens historie. Da han levede, slog vi ham ihjel, og da han var død, gjorde vi ham til Gud. Vi har fastsat vor tidsregning efter hans fødsel, vi har bygget kirker til hans ære, smykket med billeder af ham, som vi tror, at han har set ud, af hans mor og hans disciple. Vi har udført mangt og meget i hans navn, kærligheds- og barmhjertighedsgerninger, men også, og det i langt stærkere grad, krig, plyndringer og mord. Vi har pint og snydt og bedraget i Jesu navn. Vi har truet alle, der ikke ville anerkende vor opfattelse af ham, med helvedes mørke magter og evig fortabelse, vi har kort sagt i hans navn udøvet alle former for "sort magi".
Derfor står de kristne kirker og religiøse sekter jorden over i så store vanskeligheder. Skæbnebølgerne vender tilbage, de er indkredset af deres egen "magiske cirkel". Det er ikke kristendommen, der er ved at gå til grunde, men menneskenes egne forestillinger og livsløgne. Alt det må væk, for at vi kan finde ind til kernen i Nazaræerens lære, til den "hvide magi".
"Du skal elske din Gud over alle ting og din næste som dig selv", "du skal vende den højre kind til, når du bliver slået på den venstre", "som du sår, skal du høste", "hver den, der ombringer med sværd, skal selv omkomme ved sværd". Blot ét af disse "skriftsteder" indeholder, hvis man virkelig vil koncenterer sin tanke derom, en sådan magt, at det kan gøre underværker i et menneskesind. "Underet" består i, at de er som et fast punkt, hvorpå en personlig tankeverden kan hvile. De er kosmisk-kemiske formler, som angår – ikke specielt Jesu liv eller livet på hans tid, men alt liv til alle tider. Det er selve universets magt, der ligger gemt i dem, dets evige love.
Åndsvidenskaben
I vor videnskabeligt prægede tid med dens store detailviden om den fysiske materie kan vi ikke undgå at se, at viden, kundskab og forståelse er magt. På grund af vort kendskab til de fysiske love, behersker vi den fysiske materie. De forskere, der er nået længst i deres opdagelser, kan imidlertid se, at vi ikke behersker livet, fordi vi behersker fysisk materie, og mange af disse søgende ånder er derfor begyndt at studere det åndelige liv for på basis af deres viden på dette område at opnå større magt over livet. – Der er dog ét, som disse forskere til tider glemmer – og det er, at en fundamental betingelse for at opnå den magt, vi nu trænger til, er menneskets etiske kvalitet. Det er kun kærlighedsvidenskab, der kan "frelse" verden, og kun, hvis den samtidig med den teoretiske tilegnelse udføres i praksis, Martinus analyser af verdensaltets og det enkelte menneskes åndelige struktur er en kilde til magt, en vejviser, der peger indad i sjæledybet og udad i det praktiske liv. Vi kan ikke ved hjælp af analyserne opnå nogen som helst form for "mystisk" magt, f.eks. få hjertet til at stå stille, falde i trance el.lign., der hører en primitiv fortid til. Men vi har gennem dem en større mulighed for at få et fundament i vor daglige tilværelse, en forståelse af, hvorfor livet arter sig, som det gør, og hvad VI kan gøre, for at dét kan blive anderledes.
Martinus åndsvidenskab er kristendom blottet for dogmer og ceremonier, men den er også buddhisme, hinduisme o.s.v. Vi vil med tiden opdage, at disse religioner slet ikke er fasttømrede båse fulde af intolerance og smålighed. Det er noget, menneskene har gjort dem til. De er stærke sjæles beretning og vidnesbyrd om den styrke, kraft og magt, der som en usynlig verden omgiver os alle, og om, hvordan enhver af os kan komme i forbindelse med denne universelle kraft, hvis vi kan indstille vort sind på bølgelængde med universets grundtone, kærligheden til alt levende.
Martinus analyser er de udregninger eller mellemregninger, som går op i alle de store religioners facitter samtidig med, at de er en naturlig forlængelse af den fysiske videnskabs resultater. Ved hjælp af disse analyser vil det med tiden blive muligt for mange mennesker at bringe deres erfaringer i en logisk sammenhæng, en harmonisk tilstand, som er ensbetydende med en energiudsendelse fra bevidstheden, der mere og mere nærmer sig den bølgelængde, som er selve universets skabende kraft.
Hverdagens "hvide magi"
Det er en ret udbredt mening, at det er så forsvindende lidt, det enkelte menneske kan gøre for freden. Vi kan heller ikke standse krige, der allerede er bragt helt ind i den fysiske tilværelse. Men enhver af os kan begynde at fjerne al krigs inderste årsag og dermed arbejde for fremtiden, sin egen såvel som menneskehedens. Krigen har sine stærke rødder i hvert eneste menneskesind, og den kan som alt andet ukrudt kun fjernes ved at trækkes op med rode.
"Jeg skaber skam ikke krig", vil mange mennesker sige, "jeg passer på i tale og i handling, jeg gør ingen fortræd, jeg skændes ikke", o.s.v. Men krigens årsag og den "sorte magi" går dybere ned, helt ned til den uudtalte tanke og følelse. Før end vi ikke KAN tænke en negativ tanke om et andet menneske, ophører vi ikke med at være krigsspredere.
Det har betydning for hele jorden og menneskeheden, hver gang et enkelt menneske udvikler tilstrækkelig selvstændig tænkeevne til at befri sig for "sorte magikeres" suggererende magt og til at undlade selv at benytte sig af disse kræfter. Og endnu større betydning har det, når vedkommende bliver i stand til at arbejde med den "hvide magi"s opbyggelse og livsnærende kraft. Det kan gøres af enhver, hvis blot han eller hun vil koncentrere alle sine evner om inden for sit store eller lille virkefelt i tanke som i handling at være til gavn.
Jeg vil slutte denne artikel om magt med nogle sætninger, jeg engang fandt i en gammel bog, og som jeg aldrig har kunnet glemme, selv om jeg har glemt, hvad bogen hed, og hvem der har skrevet den. Der stod:
"Ælt kærlighed ind i det brød, du bager. Pak styrke og mod ind i den pakke, du binder til konen med det bekymrede ansigt. Ræk tillid og oprigtighed med den mønt, du betaler til manden med de mistænksomme øjne".
Disse simple ord fortæller om den næstekærlighedens magt, enhver tilsyneladende ligegyldig handling kan rumme. I det mindste ligger det største gemt. Det er ikke ved heroiske bedrifter med store fagter, vi bliver "fredens pionerer", men ved små, næsten skjulte, kærlighedsgerninger, der bærer lønnen i sig selv – og i den fremtid, de er medvirkende til at skabe.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige