Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra tredie bind, stk. 997-998.

"Da organismen er en "timelig" foreteelse, vil alt, hvad man måler ud fra denne foreteelse, kun kunne give et "timeligt" facit, hvilket, som læseren allerede ved, kun kan udtrykke en "bevægelse"s forhold til en anden "bevægelse". Men en analyse, der kun udgør en "bevægelse"s forhold til en anden "bevægelse", kan aldrig i noget som helst tilfælde være noget sandt udtryk for eller en virkelig analyse af noget evigt eller uforanderligt, eller "Noget", som ikke er "bevægelse". Det evige "Noget", som nødvendigvis må eksistere bag organismen som det "faste punkt", omkring hvilket organismen bliver til og "bevæger" sig, er således urørligt og kan aldrig i noget som helst tilfælde være – "det, der bevæges eller forandres". Hvis det ikke var således, kunne der jo aldrig i noget som helst tilfælde opstå hverken kosmiske eller materialistiske, hverken relative eller absolutte, hverken timelige eller evige facitter. Ja, der ville jo slet ikke eksistere nogen som helst form for bevidsthed eller liv, thi den kontrast, uden hvilken enhver sansning og dermed oplevelsen af livet ville være en absolut umulighed, ville totalt mangle.

Vi har her fået et lille eksempel på, hvorledes ord eller sætninger har en kosmisk dybde, i hvilken deres indhold af den absolutte sandhed totalt afslører sig. Og ligesom verdensgenløserens udtalelse ved sin kosmiske afsløring viste det guddommelige "Noget" som urørligt og dermed samme "Noget"s evige beståen, således vil en hvilken som helst normal sætning indeholde eller udvise nøjagtig den samme afsløring. Det vil være umuligt at skrive eller sige noget, som i sin kosmiske analyse vil berøre selve det nævnte "Noget". Alt, hvad der kan siges, alt, hvad der kan analyseres, er det, der frembringes, det, der bygges op ved planer eller tanker, men det, der tænker, det, der skaber planer og manifestationer, kan aldrig udtrykkes ved nogen som helst tanke, fordi det ikke i sig selv er tanke, ikke er sammensat af planer, ikke er bygget op. Og når det ikke er tanker, ikke udgør en kombination af planer, er der ikke noget at analysere. Og analysen "Noget, som er", bliver derved stadig urokkelig for det levende ophav bag tankerne eller planerne. En sætning eller udtalelse vil således aldrig kunne udtrykke andet end dette, at "bevægelse 1" berører "bevægelse 2", hvorved "bevægelse 3" opstår. Det "faste punkt" bag "bevægelserne" kan ud over dette, at det udgør – "Noget, som er" – ikke udtrykkes i ord, for der er ikke noget at udtrykke. At det ikke desto mindre eksisterer bliver til kendsgerning igennem konstateringen eller oplevelsen af "bevægelserne". Det er igennem denne konstatering eller denne oplevelse, at vi fornemmer os selv hver især som centrum midt i selve livet, vore omgivelser og vor egen skæbne.

Det "Noget", vi kaldet "Jeg"et, er således ikke "bevægelse" og kan derfor i sin egenskab af at være et urokkeligt "fast punkt" markere den kontrast, som alt omkring dette "faste punkt" i form af "bevægelse" udgør. I enhver beretning eller i ethvert udtryk for manifestation eller liv vil de nævnte tre bevægelsesarter således nødvendigvis direkte være til stede, medens det "faste punkt" i kraft af selve bevægelsesarternes konstatering eller oplevelse ligeså absolut er indirekte til stede."