Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra tredie bind, stk. 920.

"Er hele denne skabelsesproces, der har forvandlet jorden fra at være et flammende og kogende ildkaos til den herlige farvestrålende tempererede klode, der i dag indtil overflod udgør den færdige oplagring af alle de livsressourcer og ydemuligheder, af hvilke det færdige "himmeriges rige" kan fremstå og blive til virkelighed på jorden, ikke en fuldstændig levendegørelse og stadfæstelse af Guddommens store befaling: "Der blive lys"? – Er det ikke det samme lys, der begynder at skinne inde i menneskehedens egen indre horisont i form af dens længsel efter virkelig humanitet eller intellektuel kultur? – Er freden og dermed kærligheden ikke det foregivne store attråede mål bag alle stormagternes kamp- eller krigsudfoldelse? – Og bliver denne længsel ikke endnu stærkere, jo mere krigens klamme hånd omformer alt til ruinhobe, invaliditet og stinkende ådsler? – Findes der nogen anden form for udløsning af kræfter, der på en hurtigere og mere realistisk måde kan vise det vantroende eller uvidende individ, hvad næstekærligheden er værd, eller hvorledes livet vil forme sig, når denne totalt mangler? – Må eksperimenterne ikke tale der, hvor teorierne ikke slår til? – Må erfaringerne ikke opleves der, hvor præstens røst er for svag? – Er det ikke erfaringerne, der må afgive nyt lys til talerstolene? – Hvorledes skulle lyset ellers blive til virkelighed. Uden erfaring eller oplevelse af mørket, hvilket vil sige: uden realistisk oplevelse af lysets modsætning, måtte dette evigt være blot og bar teori, ligegyldigt hvor meget det så end praktiseredes eller var fremtrædende som vanebevidsthed i vort daglige liv. En oplevelse bliver først til kendsgerning der, hvor vi rent praktisk og i lige grad kan skelne de kontraster, af hvilke den består. Det er resultatet af denne skelnen imellem en tings kontraster, vi kalder en "analyse". Der, hvor denne analyse er et produkt af vort fuldkomne kendskab til en tings samtlige kontraster, der er den en uomstødelig viden eller videnskab for os. I samme grad som den afviger herfra, og vi mangler kendskab til en eller flere af dens kontraster, i samme grad er tingen udgørende et "mysterium" for os.

Da lyset, hvilket vil sige: det fuldkomne sande og virkelige liv, også er en "ting", bestående af kontraster, vil det ligeledes også her være nødvendigt at komme til at opleve de førende eller bærende af disse kontraster, såvel de ubehagelige som de behagelige. I modsat fald ville dette vort eget liv, vor egen fremtræden i selve altet, blive ved med at være det "mysterium", det netop er i dag for millioner af jordmennesker. Vi har set, hvorledes de samme væsener lever i forestillingerne om den "vrede" Gud, "evig fortabelse", "evigt helvede", "de frelste", og "de fortabte", samtidigt med deres uvidenhed om det seksuelle livs sande love udenfor det rent dyriske, hvilket vil sige: det rent parrings- eller fysisk forplantningsmæssige, og hvis opsatte love, hvor gode, nødvendige og velsignelsesrige de så end må være i netop dette forplantningsmæssige felt, er rene mentale spændetrøjer for væsener, hvis seksuelle anlæg af skabelsesprocessen allerede er begyndt at omformes til en anden mission, til en anden ydeevne i selve den store livsproces."