Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra fjerde bind, stk. 1082-83 (fortsat).

"Ja, her vil man måske påberåbe sig, at de er forkerte begge to, og at begreberne "kold" og "varm" eller "lang" og "kort" i dette tilfælde er "illusioner" og ikke har noget med virkeligheden at gøre. Men det er netop denne opfattelse af tingene, der er "illusion", idet den nemlig er usandhed. Disse fornemmelser har netop med virkeligheden at gøre, thi de er selve "virkeligheden" inden for det sanseområde, i hvilket de hver især er opstået og eksisterer. At benægte dette er at benægte alle de eksisterende oplevelser, der findes inden for væsenernes sanseområder, hvilket igen vil være det samme som at benægte selve livets eksistens. Livets oplevelse består jo udelukkende af sansefornemmelser eller de perspektiviske forhold, oplevelserne får i sanseområdet. Hvilken anden virkelighed kan vel være realistisk for et væsen end dets egen fornemmelse? – Kan "næsten"s fornemmelse være en større virkelighed i førstnævnte væsens sanseområde? – Nej, kun væsenets egen oplevelse kan være "konkret". Et andet væsens oplevelse kan umuligt blive andet end "abstrakt" i et fremmed væsens sanseområde. Verdensaltet eller livet er for et væsen lige akkurat således, som det sanser det. Hvordan skulle det kunne være anderledes? – Det væsenet ikke sanser eller oplever, kan jo ikke få nogen perspektivisk placering i sanseområdet, ja, vil totalt mangle her. Et væsens sansning af verdensaltet vil kun være dets samlede fornemmelse af de fra verdensaltet oplevede forskellige detaljers perspektiviske placering i dets sanseområde. Denne samlede fornemmelse af verdensaltet eller væsenets "verdensbillede" (verdensopfattelse) kan således kun være præget af de oplevelser, det har haft, og den perspektiviske plads, de enkelte oplevelser har fået i sanseområdets periferi eller i dets centrums nærhed.

Men da selve centrumspladsen ikke kan indtages af noget som helst andet væsen, men er individets evige urokkelige "privateje", kan perspektivet umuligt blive helt det samme for hvert levende væsen. Centrums- eller midtpunktsområdet er jo selve individets "udsigtspunkt". Og da "perspektivet" er det samme som tingene set fra nævnte punkt, bliver ethvert væsens sanseområde og dermed dets sansning af verdensaltet eller en hvilken som helst anden sansning individuel. At det af det ene individ sansede eller oplevede verdensalt med væsener og ting derfor må se tilsvarende anderledes ud for et andet væsen og kun kan være "abstrakt" for dette væsen er således en selvfølge. For at det skulle kunne være absolut "konkret", måtte dette sidste væsen helt kunne gøre sig identisk med førstnævnte væsens "udsigtspunkt", "centrumsområde" eller Jeg, hvilket er totalt umuligt. Thi i så fald måtte det ene væsen helt kunne udslette det andet eller med andre ord: gøre "Noget, som er" til "intet", hvilket jo igen er lige så umuligt, som det er at frembringe "noget" af "intet". Ethvert "levende væsen" har således sit eget specielle sanseområde, i hvilket livet eller detaljerne fornemmes på den for samme væsen særlige, individuelle måde. Dette sanseområde kan af væsenet beskrives eller fortælles til et andet væsen, men denne beskrivelse eller fortælling kan altså aldrig blive andet end en "abstrakt" foreteelse. En realistisk virkelighed, hvilket vil sige "selvoplevelse", kan intet som helst væsens sanseområde blive for noget andet væsen end det selv."