Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra fjerde bind, stk. 1155-56.

"Det menneske, der kun kan sanse illusorisk, kan jo kun få et illusorisk billede eller en usand opfattelse af livet. Men dette, kun at kunne få en illusorisk eller usand opfattelse af livet, kan aldrig være noget fuldkomment grundlag eller mål for skabelsen af det "fuldkomne menneske". Og var det ikke netop et "fuldkomment menneske", den guddommelige skaber havde til hensigt med skabelsen af "Adam" og "Eva"? – Sagde han ikke netop: "Lader os gøre et menneske i vort billede, efter vor lignelse! Og de skulle regere over havets fiske og over himmelens fugle og over fæet og over al jorden og over alle orme, som krybe på jorden"? – Men kan et væsen, der udelukkende kun er i stand til at opfatte illusorisk, kun er i stand til at se en tænkt modsætning til livet i stedet for livet selv og derfor må leve på en usandhed, være i "Guds billede", være det "færdige menneske"? – Kan et sådant "ufærdigt" væsen, et væsen, der i sig selv er usandhed eller slet ikke kender virkeligheden, ved ikke i absolut forstand hvorfra det kommer, eller hvorhen det går, et væsen, der tror, at det er blevet til i moders liv og således var lig "intet", før det blev undfanget og ligeledes skal blive lig "intet" eller "døden", når dets fysiske organisme engang er slidt op og må gå til grunde, og yderligere kun har samme primitive illusoriske kundskab om "havets fiske" og alle de andre dyr, "regere" fuldkomment eller retfærdigt? – Et væsen, der selv er usandhed, et væsen, der tror på modsætningen til virkeligheden i stedet for på virkeligheden selv, må jo i enhver situation handle ud fra denne tro, ligegyldigt overfor hvilket af de mange dyr, det er bestemt til at skulle herske eller "regere" over, det så end befinder sig. Må dette væsen derfor ikke blive en højst ufuldkommen hersker over alle dyr? – Hvordan kan et sådant væsen "regere" fuldkomment over alle "havets fiske", over "himmelens fugle", "over al jorden" o.s.v.? – Tror man, det var en sådan på uvidenhed eller illusion baseret regering over "al jorden", den evige Fader tilsigtede som det endelige mål med "Adam" og "Eva" eller det fuldkomne menneske? –

Var ikke netop "Adam" og "Eva" på et vist stadium udtryk for det "ufuldkomne" eller "ufærdige" væsen, der i dag behersker verden? – Har den moderne "Adam" og "Eva" ikke netop brug for Guds vejledning med hensyn til, hvad de skal spise? – Tror man ikke, det ville være godt for nævnte væsener at tænke lidt over, hvad den evige skaber har sat op som den fuldkomne føde for det fuldkomne menneske? – Rungede skaberens ord angående dette felt ikke igennem verden, ned igennem årtusinderne? – Og er disse ord ikke oversat til alverdens førende sprog: "Se, jeg har givet eder alle urter, som give sæd, som ere over al jorden, og alle hånde træer, i hvilke er træers frugt, som have sæd; de skulle være eder til føde"? – Gud siger ikke her noget om det forfærdelige blodbadsystem eller myrderiprincip, som den moderne "Adam" og "Eva" efterhånden har suggereret sig til at tro er en livsbetingelse for deres opretholdelse af livet. Tværtimod, siger ikke det femte bud manende til alle folkeslag: "Du skal ikke ihjelslå"? – Der står ikke i dette bud, at det kun er "mennesker", man ikke må dræbe. Derimod sagde den guddommelige røst under den store skabelsesproces angående dyrene: "Vandet udgive mangfoldigt vrimlende dyr, som have levende sjæle, og fugle skulle flyve over jorden mod himmelens udstrakte befæstnings overdel. Og Gud skabte de store hvalfiske og allehånde levende og rørende dyr, som vandet udgav mangfoldigt efter sit slags, og allehånde fugle med vinger efter sit slags; og Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: vorder frugtbare og mangfoldige, fylder vandene i havet, og fuglene vorde mangfoldige på jorden. Og der blev aften, og der blev morgen femte dag. Og Gud sagde: jorden udgive levende dyr efter sit slags og fæ efter sit slags og allehånde orme på jorden efter sit slags; og Gud så, at det var godt".

Der står ikke noget i den guddommelige tale eller livsbefaling til det senere fremkomne "menneske" om, at det skulle myrde løs på disse væsener, være en stor hindring for disse væseners opfyldelse af den guddommelige befaling: "Vorder frugtbare og mangfoldige" eller deres befolkning af vandene i havet, deres befolkning af luften, deres befolkning af kontinenterne. Der lyder intet i den guddommelige røst, der påbyder "Adam" at skulle "æde dyrene" eller disse med "levende sjæle" udstyrede medvæsener. Og tror man ikke, det netop er denne afvigelse fra den almægtiges røst, der var den "forbudne frugt" fra "kundskabens træ"? – Er det ikke netop denne afvigelse fra det guddommelige liv, der giver smerte og lidelse? – Og er disse ikke igen det samme som fundamentale "erfaringer", og er "erfaringerne" ikke det samme som "kundskab", og er "kundskab" ikke "frugten" af "kundskabens træ"? – Og vil man kunne have nogen indgående selvoplevet kundskab om livets sande natur, hvis man aldrig havde mødt dets kontrast? – Nej, absolut ikke. Man kan derimod udmærket eje det fuldkomne livs evne til at opfylde kærlighedsloven, således som tilfældet altid er i en ny spirals første zoner, hvor livet udløses af væsenernes medfødte kosmiske bevidsthedstilstand fra den tidligere spiral som automatfunktion eller "C.viden", der her i den ny spiral fremtræder som identisk med det såkaldte "instinkt"."