Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra side 127:

"Men efter gudernes fald har menneskene intet moralsk fundament. Alt er gudløshed, mentalt kaos og forvirring. "Den længst levende afgud" fejrer sine sidste orgier, hvis kulmination er en hel verden i brand. Tilintetgørelse af hele kulturers ypperste frembringelser, uvurderlige kunstskatte, udslettelse af ethvert spor af menneskelig genial kunnen, er sensationer og ofre, hvormed denne Guddom hver dag må hædres. Hans medvæseners hjerter er selve skydeskiverne for hans morderiske genialitet. "Enhver er sig selv nærmest", udgør det daglige motto. Jo, det jordiske menneske vånder sig dybt i dyrkelsen af sig selv. Hedenskabet flammer og luer, knager og knitrer, bobler og syder. Menneskets liv er et krater, Egenkærligheden er ren gift, der forpester livet.

Men Guds ånd svæver stadig over vandene. Til menneskets dyrkelse af sig selv har almagten knyttet den velsignelse, at den gør livet til en smeltedigel. I denne smeltedigel forvandles det hedenske motto "enhver er sig selv nærmest" til den kristne livsbasis "enhver er sin næste nærmest". Med ildbogstaver prenter Gud således i verden: "Du skal elske din næste som dig selv, det er al lovens fylde".

At elske sig selv højest af alt er således hedenskab. At elske sin næste lige så højt er "kristendom". Selviskhed er – afgudsdyrkelse. Uselviskhed er – gudsdyrkelse. At "elske sin næste som sig selv" er at være "et med Faderen". At blive "ét med Faderen" er livets største løsen. Det er den sæd, i hvilken "alle jordens slægter skal velsignes". Kun denne velsignelse er den eneste absolut sande "kristendom". Kun den alene kan "frelse" verden."

 

Martinus: DEN LÆNGST LEVENDE AFGUD – 25 kapitler – 128 sider. Pris indb. kr. 8,50 – en beskeden bog, men en bog med et eksplosivt indhold!