Kontaktbrev 1964/18 side 10
MARTINUS
BØNNENS MYSTERIUM
Citat fra 15. kapitel side 74:
"Ethvert individ har et vist kvantum kundskab, indhentet ved allerede tilbagelagte erfaringsoplevelser. Ved hjælp af denne kundskab kan det til en vis grad i forvejen danne sig et skøn over eftervirkninger af situationer eller handlinger, det ønsker at iværksætte. Hvis denne kundskab er fuldkommen, vil disse eftervirkninger blive nøjagtigt således, som individet i forvejen havde tænkt sig, og det bliver i så tilfælde ikke skuffet. Der sker fuldt ud det, det netop ønskede sig. Men hvis denne kundskab ikke er fuldkommen i det pågældende felt, vil det skøn over eftervirkningerne, som individet i forvejen havde dannet sig, i tilsvarende grad være ufuldkomment, og eftervirkningerne vil da vise sig at blive helt anderledes end det ufuldkomne billede eller denne opfyldelse af mål, væsenet i forvejen havde forestillet sig, ja, bliver stundom lige det modsatte og kan i værste tilfælde blive en hel katastrofe for det samme væsen. Denne katastrofe giver så væsenet det plus, at det nu kan danne sig det fuldkomne billede af situationen, ved hvilket det kan gardere sig imod en gentagelse."
Martinus: BØNNENS MYSTERIUM. Kosmosbog nr. 2. Pris indb. kr. 5,50.