Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra 20. kapitel, side 54:

"Siger Gud ikke igennem solens lys de samme store sandheder til os som dem, han i årtusinder igennem profeterne, de store vise eller verdensgenløserne har fortalt menneskeheden? Hvad betyder det, at bøger forgår, religioner forældes, materialisme opstår, naive og ufuldkomne menneskepåfund florerer, når den evige Fader i guddommelig majestæt fra den mørke nathimmel evigt åbenbarer sin vilje i form af solens lys og udtrykker sit eget billedes struktur og dermed sin livsform, sin moral, sit syn på liv og tilværelse, sin kærtegnen af de onde såvel som af de gode, sin påvisning af, hvad der giver liv, og hvad der befordrer død og; således gør himlen til sit levende ord.

Igennem solens ild forkynder Guddommen sin plan med det levende væsen. I solens stråler udtrykker den evige Fader sit kærlighedsbudskab til sin "fortabte søn" eller alle sjæle i mørket således:

"Se, jeg er opstandelsen og livet, hver den, som praktiserer mit livsprincip, skal opdage sin egen udødelighed og overleve tiden og rummet og være vidne til, at alt er såre godt. Han er mit udtrykte billede og er ét med mig i sin livsbane hen over jorden, hen over menneskeheden, hen over universet. Han hviler i mig og jeg i ham. Han er dermed blevet vejen, sandheden og livet. Han er blevet ét med evigheden, almagten og kærligheden"."

 

Martinus: KOSMISK BEVIDSTHED og MENTAL SUVERÆNITET. 96 sider, indb. kr. 5,50 Kosmosbog nr. 6.