Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Anmeldelse
Psykisk Forum, Decembernummer
 

Per Bruus-Jensen

40 sider. Pris: 10,00 d.kr.
Forlag: International brevskole i Martinus Kosmologi
 

Livets gåde er mere eller mindre bevidst det egentlige objekt for al forskning. Ethvert menneske har en iboende fornemmelse af, at finder man løsningen på livets gåde, finder man sig selv.

Imidlertid befinder de jordiske kulturer sig på et stade, som man kan kalde materialismens kulmination, hvilket vil sige, at bevidsthed og stræben i overvejende grad er rettet mod materielle foreteelser. Denne ensidige kulturform har medført en hendøen af talenterne for gennem tro på en usynlig almagt at komme i bekræftende kontakt med livets indre oprindelighed og virkelighed.

Men trosevnens forsvinden har placeret individet som en isoleret enhed ansigt til ansigt med en barsk ydre verden, hvis materielle barrierer har krævet øget mobilisering af tænkeevnen. Således er der foregået, og foregår der til stadighed, en intens aktivering af evnen til at tænke, hvilket vil sige evnen til at betjene sig af intelligensenergi. Den store troens vækkelsesepoke er for længst tonet bort, og det er nu intelligensens vækkelse, det gælder.

Når troen således er udbrændt som drivkraft, må en ny energiform tages i anvendelse for vedligeholdelse af vækst og fremdrift, og denne energiform er netop intelligensen eller evnen til selvstændig tænkning. Det er da også et fremherskende træk i vor tids kulturliv, at hvor man før talte om tro, taler man nu om erkendelse. Men en nærmere analyse af de to talenter for livsoplevelse, trosevnen og intelligensen, viser at de begge har erkendelsen til formål. Erkendelse kan defineres som selvoplevet sandhed, og selvoplevet sandhed forudsætter gradueret tankevirksomhed.

Blandt de mange bidrag til erkendelseslitteraturen, som vor tid har at opvise, skal her omtales en meget fin lille nykomling, nemlig Per Bruus-Jensens "Det levende væsen og livets oplevelse". Denne bog udmærker sig først og fremmest ved en sjælden frisk og systematisk måde at angribe problemerne på, idet den ikke danser den ellers obligate filosofisk verbale dans omkring problemet, men trænger direkte ind til kernen, således som det måske naturligt må forventes af et menneske, der som Per Bruus-Jensen på et tidligt ungdomsstadie har givet sig i kast med indgående studium af Martinus kosmologi.

Gennem syv koncentrerede kapitler fastholder forfatteren sin læsers opmærksomhed ved de to emner, der udgør bogens titel, og som i sandhed må siges at være hovedtemaet i hvert tænkende menneskes tilværelse.

I relation til den nutidige fysiske forsknings grundlæggende teorier videreføres kvantefysikken og relativitetsteorien til det åndelige plan, hvor det levende væsen har sin evige rod, og hvor al livsoplevelse har sit egentlige centrum.

Når problemet vedrørende livsmysteriets løsning opstilles som "hvad er livet", opstilles det forkert og vil derfor give forkert facit. Livet er ikke et "hvad", men et "hvem"; idet livet kun åbenbarer sig som levende og oplevende væsener.

Mennesket eller det enkelte individ kan betegnes som livets kvanter eller enheder, og livets kvantiserede struktur viser sig deri, at det udgør en enhed bestående af enheder.

Gennem denne form for livsanalyse når forfatteren frem til en definition af det levende væsen som "et noget der kan opleve", og denne definition udgør det eneste solide udgangspunkt for en grundanalyse, der lader det levende væsen fremstå som en udødelig realitet bestående af tre principper: Et oplevende noget, en oplevelsesevne og det oplevede – netop den treenighed som i Martinus kosmologi har fået betegnelsen X-1, X-2 og X-3.

Det skabte eller den ydre verden er en kvantitativ verden, medens det kvalitative, tingenes "farve" eller plads i registret på godt og ondt, er subjektiver og har sæde i opleveren, ikke i det oplevede. Ifølge denne tingenes relativitet består livsoplevelsen således i at omsætte kvantitative værdier til kvalitative værdier. Sagt på en anden måde består livsoplevelsen i omdannelse af objektiv iagttagelse til subjektiv oplevelse, altså en psykisk fordøjelsesproces.

Ved "døden" afbrydes det levende væsens tilknytning til den bundne energiform, der opleves som den fysiske materie. Men da energierne forefindes i mere sublime former, og de to overlevende principper, "skaberen" og "skabekraften" uvilkårligt også fortsat vil betinge det tredie princip, "det skabte"s eksistens, må det herudfra teoretisk erkendes, at det levende væsen i sin oprindelige struktur er udødelig og således overlever det fysiske legemes opløsning.

Hvilken betydning har nu alt dette i menneskets oplevelse af hverdagen?

Herpå kan svares, at når det enkelte menneske er kommet til erkendelse af, at det selv udgør såvel livsmysteriet som livsmysteriets løsning, vil det ud fra denne kosmiske selvstændighed bevidst justere sit forhold til omgivelserne i retning af bredere harmoni og større velbehagelighed for både sig selv og omgivelserne. Fra hovedsageligt at have været en gradueret drabsproces, vil dets fremtræden mere og mere antage karakter af en gradueret belivelsesproces.

Fra troens blinde begejstring og underkastelse nærmer vor menneskeheds evolutionsspiral sig et højere oplevelsesplan, hvor troens indre varme vil træde i forbindelse med den empiriske videns nøgternhed. Slutproduktet af denne forbindelse vil da blive et verdenssamfund baseret på intellektuel positiv livsindstilling og logisk væremåde.

Men kan det være foreneligt med begrebet logik at bekæmpe det i ens egen væremåde, der kommer ind under begrebet selvopholdelsesdrift? Vil en bekæmpelse af dette urinstinkt ikke medføre slægternes og racens undergang?

Herpå kan svares, at selvopholdelsesdriftens formæling med talentet for logisk tænkning og kosmisk livssyn uundgåeligt vil få mennesket til at vende sig bort fra anvendelse af det dræbende princip i sin kamp for at gøre sig til livets sande herre. Dermed vil kloden gradvis ophøre at være en kosmisk kampzone, og hvor før "gråd og tænders gnidsel" var fremherskende, vil tilfredse og lykkelige smil oplyse hverdagen og en fredens æra holde sig indtog blandt de jordiske kulturer.

– – – – – – –

Der er to kategorier af søgende mennesker, også inden for de mere okkult betonede retninger. Den ene kategori udgøres af de negativt søgende, som i passiv venten ser hen til miraklet. "Noget vil åbenbare sig i skyen med kraft og vælde; og på mirakuløs måde vil vi og verden omkring os blive noget andet og mere, end det nu er tilfældet". Den anden kategori udgøres af en gruppe af positivt søgende, som gennem indre og ydre aktiv forsken og medleven søger at nå til virkelighedserkendelse, vel vidende at menneskehedens genløsning kun kan realiseres gennem den individuelle erkendelses gennembrud.

Det er for denne sidste kategori af sandhedssøgere, Per Bruus-Jensens bog er skrevet; dem er dens indhold tilegnet, og til dem være den varmt anbefalet.

Til slut skal det bemærkes, at bogen fremtræder i en særdeles smagfuld typografi og udførelse i det hele taget, hvilket i forbindelse med den beskedne pris gør den til et oplagt gaveemne. Den kan rekvireres direkte fra Martinus Institut eller gennem Strubes Boghandel.