Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Et af de psykiske problemer, som optager den parapsykologiske videnskab mest, er menneskets tilsyneladende uforklarlige evne til at "se ind i fremtiden". For er disse oplevelser sandfærdige, og beviserne for at de er det, hober sig op i tusindtal, må der eksistere en oplevelsesdimension, hvor de kendte og accepterede begreber: fortid, nutid og fremtid, synes at gå op i en højere enhed og danne en selvstændig sansedimension, en dimension man med et religiøst udtryk kunne kalde "Guds tid". Dette oplevelsesplan synes mange mennesker at være i berøring med. Impulserne fra det udløser i deres sind billeder eller oplevelser af begivenheder, der endnu ikke har fundet sted. Til tider er disse oplevelser af advarende karakter, som i det efterfølgende, til andre tider har de helt andre formål. Citatet er fra Louise Rhines bog "Sindets løngange" (Borgens Forlag).

"En pastor D. fra Australien skriver:

"Min far havde en ven ved navn T., som han ofte tog på jagt med. Et år planlagde de at tage på jagt langfredag. Både min mor og Mrs. T. var imod planen, da de følte, at det var helt i modstrid med helligdagen. Imidlertid var begge mændene ubøjelige og afslog at ændre dagen.

Klokken halvotte om morgenen, da Mr. T. skulle komme hjem til os, viste han sig ikke, så min bror blev sendt hen for at undersøge sagen. Da han kom til familien T.s hjem, fandt han Mrs. T i færd med at bønfalde sin mand om ikke at tage af sted. Den foregående nat havde hun haft en drøm, i hvilken hun havde stået ved fordøren og set en vogn, der blev trukket af en hvid hest, komme forbi på vej til hospitalet. I vognen på hendes mand.

Da Mr. T. så min broder, ignorerede han hendes bønner, og de tog af sted på turen. Ved middagstid gjorde de holdt ved en bæk. Da Mr. T. havde spist sine mellemmader, lænede han sig frem for at dyppe sine læber i vandet. Idet han gjorde det, skubbede han til sit gevær og aftrækkeren ramte en sten, og bøssen gik af. Han sprang tilbage og udbrød: "Åh, jeg er skudt!" Min far lagde ham forsigtigt på ryggen og skyndte sig efter hjælp. Han fandt en mand med en hest lige i nærheden, en hvid hest og en vogn. De løftede den sårede mand op i vognen og kørte mod byen. Da de nærmede sig udkanten af byen, bad min far kusken passe på ikke at køre op ad den gade, hvor T.s hus lå. Manden kørte imidlertid forkert og drejede op ad netop den gade. Da han nærmede sig T.s hus, stod Mrs. T. i døren. Da hun så vognen, besvimede hun. Mr. T. døde på hospitalet samme nat"."