Kontaktbrev 1965/3 side 9
CITAT
Efterfølgende drømmeoplevelse er efter citat af Louisa E. Rhines bog "Sindets Løngange" (Borgens Forlag).
"En kvinde, hvis brev af forståelige grunde er anonymt, for øvrigt det eneste anonyme brev, der forekommer i denne bog, fortæller, at da hun som ung pige gik på college, ringede hun en lørdag til sin mor og fortalte, at i stedet for at komme hjem, som hun havde bestemt, ville hun blive og gøre et forsøg færdigt lørdag eftermiddag.
"Så lørdag aften", fortæller hun, "da jeg var på vej over til mit værelse, var der en ung mand, som vi kan kalde Billy, der råbte efter mig og spurgte, om jeg ville tage med ham på en skovtur, som det broderskab, han tilhørte, skulle foretage den næste dag. Det var til en sø ca. 50 miles borte. Jeg havde nu og da været ude med Billy tidligere og sagde, at det ville jeg godt. Jeg tænkte ikke mere over det, før ved titiden næste formiddag, da mor ringede til mig. Jeg kunne høre, at hun var urolig, og hun bad mig om ikke at forlade soveblokken den dag, men blive på mit værelse. Hun sagde, at hun ville forklare hvorfor, når jeg kom hjem næste weekend. Jeg beroligede hende med at sige, at det skulle jeg nok, og så snart jeg havde lagt røret på, begyndte jeg at samle de ting sammen, jeg skulle bruge til skovturen, blandt andet min badedragt. Men jeg var lidt bekymret over opringningen, for min mor er ikke en nervøs type, og det lignede hende ikke at være bekymret for mig.
Omkring ved den tid kom Billy i sin bil, og vi kørte ud til søen. Vi var det eneste par, der var i vandet, og da vi gik op, tog vi ikke straks til badehusene for at skifte til tørt tøj, for det var en varm dag og badehusene lå i den mest afsides del af skoven, en køretur på ca. tre miles. Men ved solnedgang kørte vi derud og skiftede tøj. Turen tilbage gik gennem en skov, der lå øde hen. Og det var her, det skete. For at gøre en lang historie kort – jeg blev voldtaget. Man må huske på, at Billy ikke var en bissetype. Han stammede fra en velhavende familie, var præsident for sit broderskab og afholdt på universitetet. Jeg var for chokeret og skamfuld til at fortælle det til nogen, og den dag i dag ved ingen det, skønt rygtet gik over det lille universitetsområde, at Billy og jeg havde været oppe at skændes og ikke kom sammen mere.
Den følgende weekend tog jeg hjem, og så snart vi var alene, spurgte min mor mig, om jeg var blevet på mit værelse om søndagen. Jeg huskede hendes telefonopringning og forsikrede hende om, at det havde jeg, da jeg ikke ønskede at huske, hvad der var sket den dag. Jeg spurgte hende, hvorfor hun havde bedt mig om det, og hun lo og sagde, at hun blot havde villet være sikker på, at jeg læste, men efter nogen overtalelse fortalte hun mig sandheden. Lørdag nat havde hun haft en drøm, i hvilken hun havde set mig ved søen med en ung mand, som efter hendes beskrivelse kunne være Billy; og hun fortalte mig om resten af drømmen, som faktisk ord for ord beskrev, hvad der var sket på turen tilbage fra badehuset. Mor sagde, at hun godt vidste, at det var fjollet, men at drømmen havde været så livagtig, at hun var blevet urolig. Det lykkedes mig at skjule det chok, jeg fik, og jeg trøstede hende så godt, jeg kunne, og forsikrede hende, at der ikke var sket noget i den retning.
Jeg er meget lykkelig gift nu og har selv en søn, så af tvingende grunde ønsker jeg, at mit navn forbliver ukendt. Jeg håber, at De kan have nogen gavn af det, da det ikke har været let for mig at skulle genkalde denne begivenhed"."